Fastelavn venter lige om hjørnet: Nu lyder en advarsel til forældre

Nyheder
Foto: Johan Gadegaard/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Fastelavn venter forude - og derfor lyder der nu en række gode råd til forældre.

Lige nu læser andre også

Søndag den 27. februar er det fastelavn. 

En tid som mange - især mindre børn - glæder sig til. Det betyder nemlig fastelavnsboller og at der skal slås katten af tønden. 

Vigtigst af alt, så betyder det også udklædning i sjove og seje kostumer. Og netop udklædningen lyder der nu en række gode råd til fra Sikkerhedsstyrelsen. 

Der er nemlig en række ting man som forældre bør være opmærksomme på, når man propper de små poder i sejt udklædning - i særdeleshed hvis man selv er skrædderen bag kostumerne.

Der kan nemlig være flere ting, som kan udgøre en fare for børnene.

Derfor bør man være opmærksom på følgende:

 Pas på snore

"Lange snore i hals- og hovedregionen giver risiko for, at børnene bliver kvalt. Børn leger vildt, og snore kan nemt komme til at sætte sig fast," lyder rådet fra Sikkerhedsstyrelsen. 

Pas på smådele, hvis barnet er under 3 år

"Små børn propper ting i munden, og det kan være farligt, hvis smådele sætter sig fast i barnets luftveje. Overvej, om smådelene sidder godt nok fast til kostumet, sådan at barnet ikke kan rive dem af," lyder det. 

Og det sidste råd går også på alderen. Man bør nemlig følge aldersanbefalingen korrekt. 

Følg aldersanbefalingen

"Passer kostumet til dit barns alder? Følg altid anbefalinger og advarsler om alder og tag det alvorligt. Særligt i forhold til børn under 3 år," lyder det afslutningsvist fra Sikkerhedsstyrelsen.   Du kan se hele opslaget herunder:
     

Anbefalet til dig