Faze virkede på forhånd ikke som nogen kommende vinder af EPICENTER. Tværtimod virkede de drænede og udkørte.
Deres første kamp imod ENCE var heller ikke en køn en af slagsen. De kom ud på Train, Inferno og Mirage, hvor de fik hevet sig en 2-1 sejr hjem.
Kampen blev trukket hjem af NiKo primært, dog uden at der var nogen plays at råbe hurra for.
I winners match i deres gruppe løb de panden imod NaVi, som viste sig at være alt for stærke for Faze. Efter et tæt opgør på Train, blev Faze løbet totalt over på Overpass, og tabte mappet 5-16. Intet kørte for dem på noget tidspunkt, og efter dette opgør lignede det at EPICENTER lå til NaVi. Det var imellem dem og Team Liquid alle forventede at trofæet skulle uddeles.
Kvartfinalen blev kæmpet imod svenske Ninjas in Pyjamas. Slaget stod på Overpass og Mirage. To ret ikoniske baner for drengene fra Faze, og her så vi virkelig Guardian vise tænder for første gang i lang tid. Han viste intet flashy, men satte hele 33 kills på tavlen i map 2. Det gav Faze deres 2-0-sejr over Ninjas in Pyjamas.
I Semifinalen løb de ind i Amerikanske/Canadiske Team Liquid. Hvor mange forventede at Faze ville få en svær kamp, viste det sig ikke at være tilfældet.
Kampen stod på Mirage og Inferno. En draft, hvor mange følte, at Faze havde dummet sig. De valgte Mirage, selvom det er en af Team Liquids varemærkebaner, hvor de virkelig føler sig hjemme.
Det betød dog intet for Faze, der tog en nem 16-9 sejr på Mirage, for at lukke kampen 2-0 med en 16-12 sejr på Inferno.
Rigtig flot clutch af Guardian:
Finalen lå nu for døren. Og selvom Faze havde overrasket mod Team Liquid, så virkede det stadig ikke til at være deres turnering. S1mple havde set voldsomt godt ud, og ikke nok med det så virkede Electronic og Flamie også til at have ramt en fin form - det virkede svært for Faze.
Faze valgte igen Mirage: Her så vi en tæt affære, men det bemærkelsesværdige var, at NaVi aldrig rigtigt kom i gang; de kæmpede hele vejen igennem med at finde fodfæste, de virkede nervøse, lidt usikre på dem selv, hvilket manifesterede sig i en usikker skydning. Faze lukkede mappet 16-12, efter at NaVi i den sene del af anden halvleg fandt en smule form frem.
Med deres lidt bedre afslutning på map 1, så forventede alle at NaVi kom flyvende ud på map 2, som var Dust2. En af NaVi's bedre baner, imens Faze ikke for alvor har samlet den op, efter den blev lavet om. Men det viste sig, at NaVi havde endnu mindre at gøre med her. Faze løb dem over i en voldsomt nem kamp med en 16-3 score, hvilket førte Faze til trofæet med en flot 2-0 sejr over storfavoritterne fra NaVi.
Så pokalen gik velfortjent til Faze. Deres hold endte med at spille op til niveau, selvom Olofmeister og Rain stadig ikke helt viste storformen, så er det et stort skridt i den rigtige retning at NiKo for alvor er kommet i gang, samt Guardian og Karrigan i perioder viste rigtig højt niveau.
Stort tillykke til Karrigan og drengene fra Faze!
MVP gik til NiKo fra Faze, men for at være ærlig, så havde S1mple markant flottere tal igennem turneringen. Det er dog en pris som altid går til vinderen af turneringen, og den spiller for deres hold, som spillede bedst. Hvilket der aldrig var tvivl om var NiKo: Han satte vanvittigt gode tal på tavlen i alle kampe, imens han formåede at toppe nærmest alle stats man kunne under EPICENTER 2018.
Vi syntes dog ikke i skal snydes fra lidt godt fra S1mple af: