Det kræver mange steder zigzagkørsel og undvigemanøvrer, hvis man vil undgå at køre i et af de mange vejhuller på landets godt 71.000 km kommunale veje.
Hullerne er synlige beviser på det efterslæb på vejene, der bare synes at vokse år for år.
Hvor slemt det står til, blæser dog i vinden. Det seneste klare billede findes i en landsdækkende analyse af kommunevejenes tilstand fra 2017.
Den blev udarbejdet af Samkom, som er et samarbejde mellem Vejdirektoratet og kommunerne.
Det oplyser FDM i en pressemeddelelse.
Analysen viste dengang, at der var et investeringsbehov på 3,9 milliarder kroner for at få vejene op på et niveau, hvor de har en gennemsnitlig restlevetid på 50 procent, der er valgt som et tilfredsstillende niveau.
I nutidspriser svarer efterslæbet til 5,6 milliarder kroner, men det står formentlig værre til i dag, vurderer bl.a. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, der konkluderer, at efterslæbet er 5-10 milliarder kroner for kommunale veje og broer, mens Dansk Vejforening hælder til, at efterslæbet for kommunevejene er i nærheden af de 10 milliarder kroner.
Det er manglende investering i vedligeholdelse af vejene gennem flere år, der har fået den samlede regning til at vokse.
Mange kommuner skubber nemlig vedligeholdelsen foran sig i stedet for at lukke hullerne og opgradere slidte belægninger. Men det er både kortsigtet og dyrt.
Det er nemlig to-tre gange dyrere at reparere en vej end at vedligeholde den i tide.
”Det er ikke økonomisk klogt og slet ikke ansvarligt at negligere vejområdet, som kommunerne gør. For hvert år den nødvendige vedligeholdelse udskydes, stiger ’vejgælden’, og det vil også få betydning for kommunernes økonomi på andre områder, i årene der kommer. Derfor dur det ikke, at landets kommuner stikker hovedet i busken – det forsvinder problemerne ikke af,” siger politisk chef i FDM Torben Lund Kudsk.
De mange vejhuller går dog ikke kun ud over landets kommunekasser, men de rammer også trafiksikkerheden og bilisterne, som risikerer dyre skader.
En rapport fra DTU har tidligere dokumenteret, at der er en tydelig sammenhæng mellem en vejs beskaffenhed og antallet af ulykker samt alvorlighedsgraden af dem.
Cyklister er også mere tilbøjelige til at forulykke på steder med dårlig vejvedligeholdelse.
Derfor så FDM gerne, at kommunerne vil prioritere vejene højere.
”En del af problemet er reelt ikke kommunernes, men skyldes de rammer, som Folketinget årligt lægger for kommunernes økonomi. Det ændrer dog ikke på, at der i kommunerne stadig er et stort ansvar for at forvalte midlerne bedst muligt. Her er en vigtig pointe, at det i længden er dyrere at udsætte vedligeholdet end løbende at holde slidlaget i god stand. Hertil kommer ulemperne for trafikken og den mindskede trafiksikkerhed,” siger Torben Lund Kudsk.
Selvom den seneste analyse altså er fra 2017, er der ikke planer om at skabe sig et aktuelt overblik over efterslæbet på de kommunale veje.
Hverken Kommunernes Landsforening eller Vejdirektoratet er nemlig parat til at finansiere eller tage initiativ til en ny analyse anno 2025, og det ærgrer FDM.
”I FDM finder vi det uholdbart, at ingen kender det reelle efterslæb på vejvedligeholdelsen. Dermed er der risiko for, at problemet får lov til bare at vokse sig større og større. En god og sikker mobilitet har stor betydning for danskernes hverdag, men det forudsætter gode veje. Derfor er det nødvendigt, at kommunerne begynder at tage problemet alvorligt. I FDM efterlyser vi derfor, at vi får et aktuelt overblik over efterslæbet,” siger Torben Lund Kudsk.
