DR-programmet "Fede Forhold", hvori forskellige mennesker slås med forholdet og kiloene, løber nu over skærmen.
De, der har fulgt med, kender formentlig til det unge par Jesper og Signe Krambech, der netop er flyttet i deres nye hus i Børkop, Vejle.
Udover at slås med forholdet og kiloene, er parret uenige om barn nummer to. Mens Signe drømmer om at udvide familien nu, har Jesper det nemlig lidt anderledes:
"Han er bange for, at hans korthus vælter, hvis Signe får sin vilje, og de får et barn mere," skriver DR om tredje episode.
Det tyder dog på, at parret gennem programmet er nået til enighed.
Onsdag aften sendte DR 1 femte episode af "Fede Forhold". Her fik Signe en kæmpe overraskelse, da Jesper pludselig fortalte, at han nu er klar til baby nummer to.
"Jeg er bare megaglad. Også over, at han ikke bare gør det for min skyld, men at han går helhjertet ind i det," fortæller Signe ifølge BILLED-BLADET.
Signe har længe ønsket sig, at parrets søn Viktor på knap to år, kan blive storebror, og nu kan det ikke gå hurtigt nok.
Hun har allerede bestilt ægløsningstest og graviditetstest hjem, oplyser mediet.
"Så nu er det bare med at gå i gang, konstater hun med et stort smil," siger Signe ifølge BILLED-BLADET.