Felix Smith langer ud efter DR: "Jeg er selvsagt ked af at mit navn skal bruges"

Nyheder
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Felix Smith er bestemt ikke glad for at være blevet inddraget.

Lige nu læser andre også

Tv-vært Felix Smith er ikke tilfreds.

Han føler nemlig, at hans navn er blevet brugt i forbindelse med sagen om Scanleasing der gik konkurs - og hvor direktøren er sigtet for svindel for næsten 200 millioner kroner.

DR sendte mandag programmet 'Pengejægerne' som graver i sagen og det er her at Felix Smith føler sig inddraget. 

Det deler han nu på sin Instagram-profil. 

"Øv jeg er blevet inddraget i sagen om Scanleasing selv om jeg aldrig har leaset, lejet, eller fået en bil fra dem. For 3 år siden i maj 2019 afholdte Sunair og Kidsaid som jeg er ambassadør for, et arrangement i Billund lufthavn hvor kræft syge børn bl.a kunne få en tur i en sportsvogn," fortæller Felix Smith.

Og det er her at Scanleasing kommer ind i billedet - det var nemlig dem, som leverede bilerne som børnene blev kørt i.

"Bilerne blev leveret af scanleasing og jeg kørte en time med 10 forskellige børn. Der blev lavet en video på dagen som jeg medvirker i og som åbenbart er lagt ud på Scanleasings Youtube side," forklarer Felix Smith.

Kontaktet af flere medier

Det er her, at Felix Smith føler sig rodet ind i sagen, det uddyber han således:

"Ret uskyldigt klip i videoen hvor jeg siger at børnene har været ude at køre i det bedste fra Scanleasing. Det klip har DR valgt at bruge i deres udsendelse Pengejægerne på DR1 og det fremstår som om jeg er en af "en lang række kendte mennesker" der indgår i Scanleasings markedsføring," fortæller han og fortsætter:

"Efter udsendelsen blev jeg kontaktet af flere medier der så min medvirken i programmet som om jeg var rodet ind i Scanleasings kæmpe bedrag."

Derfor har Felix Smith taget kontakt til DR. 

"Har kontaktet DR som ikke kan se problemet med at vise mig i et program om et firma der har snydt for 200 mill. men det kan jeg.
Endnu engang; jeg har ALDRIG modtaget, leaset, lejet eller holdt møde med Scanleasing," fortæller tv-værten, som afslutningsvis understreger, at han er ked af at hans navn er blevet brugt:

"Jeg er selvsagt ked af at mit navn skal bruges til at gøre en udsendelse om noget så kedeligt som billeasing mere kulørt."

Foto: Instagram/ Felix Smith 

 

Anbefalet til dig