Fem døde på et døgn: Flere befinder sig på intensiv mandag

30/03/2020

Christian Granhøj Skouboe

Antallet stiger igen. Foto: Shutterstock
Siden søndag er fem smittede døde.

Mest læste i dag

På ugens første dag stiger antallet af døde coronasmittede igen. 

Statens Serum Institut fortæller mandag eftermiddag, at 77 smittede personer indtil videre er døde. Det er fem flere end søndag. Bid mærke i, at det ikke er sikkert, at virussen var den primære dødsårsag, men alle de 77 var smittede, da de afgik ved døden. 

Det er desværre ikke kun tabstallet, der fortsætter med at stige. Det samme gør antallet af smittede personer. Det tal nåede mandag formiddag 2.555 personer i Danmark. Samtidig stiger antallet af indlagte også. 

Mange indlagt siden søndag

Siden søndag er 34 flere personer blevet indlagt, fordi de er smittet med coronavirus. Nu opholder 533 smittede sig på sygehuse i hele landet. 137 befinder sig på en intensiv afdeling. 

Tallet for intensiv patienter er også stigende. Siden Statens Serum Institut offentliggjorde tal søndag, så er seks flere blevet indlagt på intensiv. 119 af de 137 er så hårdt ramt, at de får hjælp af en respirator. Dette antal er ligeledes steget med seks, siden det blev opgjort søndag. 

Senere mandag afholder statsminister Mette Frederiksen (S) pressemøde, hvor hun vil italesætte Danmarks kamp mod coronavirus. 

 

Anbefalet til dig