Fie Laursen afslører: Skal under kniven igen

Nyheder
Fie Laursen er også aktuel i dokumentaren "Fie" fra DR. Foto: August Ingemann
Nu venter der Fie Lauersen endnu en operation.

Lige nu læser andre også

Influencer og amatørpornostjerne Fie Laursen har flere gange været under kniven. Selvom hun allerede har fået lavet både bryster, tænder og numse, er hun endnu ikke færdig med at ændre på sit udseende.

Fie Laursens første skønhedsoperation, var en brystforstørrende operation. Efterfølgende har hun også fået udført en såkaldt 'brazilian butt lift'. Det er en risikabel operation, hvor der bliver suget fedt ud af kroppen, som derefter sprøjtes ind i ballerne.

Foruden ovenstående har hun også fået udskiftet stort set alle tænder i munden, fordi hun ønskede sig et pænere smil.

Nu har hun besluttet sig for, at det er tid til at komme under kniven igen. Denne operation bliver også udført i Tyrkiet, hvor hun fik udført sin numseoperation. Det skriver SE og HØR.

Skal ske i november

"Jeg skal have lavet min næse til november i Tyrkiet. Det er ikke sponsoreret, og jeg ved ikke, hvor meget jeg kommer til at snakke om det," afslører Fie Laursen i en story på sin Instagram-profil.

Det er dog ikke helt uden grund, at hun ikke har den store lyst til at dele sit kommende indgreb. Sidst hun delte sin rejse mod en større numse, blev det nemlig ikke taget specielt godt imod – hverken i Danmark eller i Norge.

"Sidst jeg snakkede om skønhedsoperationer, blev jeg næsten sagsøgt af Norges regering," lød det fra Fie Laursen.

Det understreges dog af den kendte amatørpornostjerne og influencer, at hun ikke vil lægge skjul på, at hun får foretaget skønhedsmæssige indgreb. Derfor har hun heller ikke noget problem med at indrømme, at hun skal have lavet sin næse.

Skønhedsoperationen er dog ikke det eneste, Fie Laursen har i sin kalender i november. Her vender hun nemlig også hjem til Danmark, da hun skal en tur i retten med Forbrugerombudsmanden.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Mette Frederiksen 'shopper' hos Rema 1000, Netto m.fl. - men her vil hun ikke handle Mette Frederiksen er ikke kræsen, når det kommer til supermarkeder.

Anbefalet til dig