Fie Laursen rørt til tårer

Af: Thea Andersen

|

25/11/2022

Nyheder
DR (Foto: August Ingemann)
DR (Foto: August Ingemann)
Fie Laursen er rørt til tårer, efter barnepigen sendte hende videoer af hendes børn, der åbnede julegaver fra hende og Mateo.

Lige nu læser andre også

For godt og vel et halvt år siden kom Fie Laursens søn til verden, efter hvad der føles som flere års nedtælling.

Siden da har den unge influencer og amatørpornostjerne fået hjælp til aflastning i form af en barnepige. Og da hendes familie ikke længere bor i nærheden af hende, har det betydet ekstra meget for hende.

Derfor har Fie Laursen valgt at vise sin taknemmelighed ved at forkæle hendes barnepige og hendes to børn med julegaver - og deres reaktion på gaverne er noget, der har rørt influenceren til tårer.

Det fortæller hun sine mere end 100.000 følgere i en række stories på Instagram.

"Jeg er virkelig rørt i aften. Jeg har faktisk lige grædt, fordi at Mateos barnepige sendte mig videoer af hendes børn, der åbnede deres julegaver fra mig og Mateo. Jeg sagde, de gerne måtte åbne dem før tid, for de kunne ikke vente," fortæller den 26-årige Fie Laursen, som efterfølgende afslører, hvad hun har givet dem.

"Og jeg gav jo hendes teenagedatter en lille Gucci-pung. Hun er så cute, og hun fortalte mig for ikke så lang tid siden, at hun var blevet drillet lidt af hendes venner, fordi hun ikke havde de samme seje ting [...] Okay, hvis de vil drille hende, hvis de vil mobbe hende, så skal hun komme med en Gucci, for det er der ikke nogen, der har," fortæller influenceren, som glæder sig til at de, der har drillet barnepigens datter, skal se hendes lille Gucci-pung.

Barnepigen har også en søn, som Fie Laursen har givet en masse action figurer. Og barnepigen har fået en Gucci taske.

De store, flotte gaver skyldes, at barnepigen har lært hende at være mor og vist hende hele vejen.

Fie Laursens egen familie bor i Danmark, og barnepigen har angiveligt været der, når de hun selv eller Mateo har haft brug for det. For eksempel ved sygdom.

Anbefalet til dig