I niende sæson af megahittet 'Klovn' er Fnug og Casper gået i gang med at tage anal-sol. Ja, du læste rigtigt. Anal-sol er faktisk noget, der findes i virkeligheden, hvor folk, som gør det, mener, at de får enormt meget energi af blot en halv times sol direkte i anus, skriver Soundvenue.
Nu har den unge influencer og amatørpornostjerne, Fie Laursen, også taget det til sig.
Hun tager nemlig anal-sol.
Det bekræfter influenceren over for SE og HØR.
På sociale medier har den 25-årige Fie Laursen netop delt et "godt råd" til sine 165.000 følgere.
Dette går ganske enkelt ud på at "solbade sine huller i to minutter hver dag", hvilket skulle "øge ens vibrationer" og gøre en gladere.
Billedet, som Fie Laursen har delt på sin story, er det femte i opslaget nedenfor.