Fik julens bedste gave: Han vidste det bare ikke

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Julen blev helt som den plejer for en mand i 50'erne, men efterfølgende kunne han glæde sig over en gave, han slet ikke vidste han havde fået.

Lige nu læser andre også

Flere og flere danskere vælger at tage på ferie i løbet af julen, og derfor er det ikke altid en traditionel jul, der bliver afholdt.

Julen bød dog stadig på gaver til en mand i halvtredserne fra Midtsjælland, som meget vel fik den bedste julegave af dem alle, uden at han var helt klar over det.

På familiens juleferie havde han nemlig glemt at tage sine skrabekalendere med. Da han kom hjem nytårsaften var det dog tid til at tjekke om der var gevinst, og det må man i den grad sige, at der var.

Den heldige dansker kunne skrabe tre pakker på skrabeloddet Pakkejagt, som gav en gevinst på intet mindre end 2 millioner kroner.

“Vi havde ikke taget vores skrabekalendere med på ferie, så den 31. december kom jeg i tanke om, at vi da lige skulle have tjekket, om der var gevinst på. Og pludselig ser jeg så, at der er tre pakker på den der hedder Pakkejagt, hvilket betyder en gevinst på to millioner kroner. Jeg tænkte; Det er simpelthen ikke sandt,” fortæller vinderne til Danske Spil.

Efterfølgende gik han ned i den lokale kiosk, hvor han fik skrabeloddet præmiesøgt, men forhandleren kunne ikke fortælle, hvor stor en gevinst der var på det.

Det kunne Danske Spil-medarbejderen til gengæld, da han ringede ind for at høre, om det virkelig kunne være sandt.

Det var sandt, og nu kan familien betale deres nye køkken og badeværelse kontant.

 

Anbefalet til dig