Firedoblet de sidste otte måneder: Men to lyspunkter skinner igennem

26/05/2023

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
Renten på SU-lånegæld efter endt uddannelse er næsten firedoblet de sidste otte måneder.

Mest læste i dag

Lånegæld, når det kommer til SU-rente, er inden for de seneste otte måneder firedoblet.

Renten på SU-lån følger nemlig renten i resten af samfundet. Og ifølge Louise Aggerstrøm Hansen, der er forbrugerøkonom i Danske Bank, skriver vi måske 2024, inden den falder.

Dog får de netop færdiguddannede nu to ting at glæde sig over, skriver TV 2.

"Lige nu har vi et stærkt arbejdsmarked med mange i beskæftigelse, og det kommer jo også dimittenderne til gode. Derudover stiger lønningerne også pænt for tiden, og dermed bliver der også flere penge til at afbetale på gæld," siger hun.

Ikke nok med de stigende renter, så er der ikke rigtigt noget alternativ til SU-lånet.

"Så længe centralbanken hæver renten vil det ramme bredt og dermed også de studerende. Engang var SU-lånet meget fordelagtigt med lav rente, men sådan er det ikke lige nu. Derfor er et råd, at den studerende skal kigge på sin gæld, og så se at få betalt den med højeste rente først," siger hun.

Ifølge TV 2 har renterne på SU-lån ligget omkring 1 procent i elleve år. Dog ligger den nu helt oppe på 3,85.

Birthe Larsen er ph.d. i økonomi og lektor på Copenhagen Business School. Til TV 2 siger hun:

"Det er bekymrende, for der er stor forskel på, at man som studerende forventer, at renten er på 1 procent, kontra de store rentebeløb, vi ser lige nu."

Anbefalet til dig