”Vores partnerskab med Aldi har stor betydning for de mest udsatte børn. Det er med til at give nogle af de børn, der har allermest brug for det, en hjælpende hånd og et pusterum i en vanskelig hverdag. Gennem tre år har vores tætte samarbejde med Aldi gjort en kæmpe forskel."
Sådan lyder det fra Janne Tynell, stedfortrædende generalsekretær i Red Barnet, i en pressemeddelelse.
I 2021 har dagligvarekæden samarbejdet med Red Barnet om at samle penge ind til børn i udsatte positioner. Ved hjælp fra både kunder og medarbejdere sender Aldi i alt 1.323.000 kr. videre til Red Barnet.
Den samlede 2021-donation fra Aldi til Red Barnet stammer fra en række skræddersyede fundraising-indsatser. Dagligvarekædens kunder har blandt andet siden 2019 kunnet donere deres flaskepant til Red Barnet. Det har alene i 2021 indbragt tæt på 500.000 kr.
I 2021 har dagligvarekæden Aldi samarbejdet med Red Barnet om at samle penge ind til børn i udsatte positioner. Ved hjælp fra både kunder og medarbejdere sender Aldi i alt 1.323.000 kr. videre til Red Barnet. Det samlede beløb er blandt andet indsamlet via donation af flaskepant fra Aldis kunder. Foto: PR.
Både kunder og medarbejdere gjort en stor indsats i løbet af året for at samle penge ind til Red Barnet. Og netop den synergi glæder Aldi Danmarks administrerende direktør Finn Tang.
”Alle børn fortjener en tryg hverdag. Sådan er virkeligheden desværre ikke, men vi skal hjælpe, hvor vi kan, og derfor er samarbejdet med Red Barnet meget vigtigt for Aldi. Gennem hele 2021 har vi både aktiveret vores kunder og medarbejdere, som sammen har sørget for, at vi igen i år har indsamlet et meget flot beløb,” siger Finn Tang.
Den samlede donation fra Aldi til Red Barnet i 2021 består af:
• Kontant årsdonation fra Aldi Danmark til Red Barnet: 500.000 kr.
• Pantdonation fra Aldis kunder: 495.000 kr.
• Støtte til Red Barnets sommerlejre (fundraising og donation af mad): 118.000 kr.
• Maddonation til velgørenhedscykelholdet Team Red Barnet: 50.000 kr.
• Digital indsamling til Red Barnets Landsindsamling: 60.000 kr.
• Salg af Red Barnet-støttebamser (25 kr. per solgt bamse): 100.000 kr.