Flere har undret sig: 1 million danskere får ingenting, mens 400.000 får 2.500 kroner udbetalt

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu bliver der givet svar på den undren, der har været.

Lige nu læser andre også

Hvis du er en af dem, der er bosat eller har enten sommerhus eller virksomhed på Nordvest-, Vest-, Midt- og Sydsjælland eller Lolland-Falster og øerne, og hvis du transporteret strøm dertil af af elnetselskabet Cerius, så kan du glæde dig over udsigten til 2.500 kroner.

Det er ikke længe siden, det kom frem, at andelshaverne får del i milliardoverskuddet fra 2022-regnskabet.

Sådan lød meldingen i en pressemeddelelse i begyndelsen af februar.

Bestyrelsesformand Jens Stenbæk lagde på daværende tidspunkt heller ikke skjul på, at han var glad for, at repræsentantskabet havde gjort det muligt for andelshaverne at få del i overskuddet:

”2022 var et turbulent år med ekstreme priser på energi. Derfor får andelshaverne nu helt ekstraordinært mulighed for at få del i Andels overskud fra 2022, og jeg håber, at udbetalingen på 850 millioner kr. vækker glæde. Vores andelsfællesskab er noget helt særligt, vi ønsker, at det skal kunne mærkes for andelshaverne både økonomisk og på den forskel, som de er med til at gøre for den grønne omstilling af vores energisystem", lød det.

Andel ønsker, at alle andelshavere skal vide, at de kan få 2.500 kroner, og derfor opfordrer Jens Stenbæk alle til ikke blot selv at skynde sig at registrere sig på andel.dk/dinandel med MitID for at få pengene, men også til at fortælle det videre til deres familie, venner og naboer.

Det er nemlig ikke alle, der ved, at de er andelshavere og dermed berettiget til at få pengene.

Men denne generøse gestus, der kommer til at give omtrent 400.000 danskere flere penge mellem hænderne, efterlader mere end en million andre kunder uden for Cerius-området uden en andel af overskuddet.

Andel, som har monopol på eldistributionen øst for Storebælt gennem datterselskaberne Cerius og Radius, opererer i en unik position på markedet.

Mens alle kunder naturligvis bidrager til koncernens indtægter, er det kun andelshavere i Cerius-området, der nyder godt af overskudsdelingen.

Denne 'forskelsbehandling' skyldes Andels struktur som andelsselskab, hvor kun kunder i bestemte geografiske områder har status som medejere.

Det skriver TV 2.

Pressechef Morten Kidal fra Andel forklarer, at beslutningen om at udbetale overskuddet til andelshavere følger en model vedtaget af selskabets repræsentantskab. Han anerkender den frustration, som ikke-andelshavere må føle, men understreger, at udbetalingen er en ekstraordinær handling i et usædvanligt år:

"Vi kan selvfølgelig godt forstå, at der er en frustration og en ærgrelse. Som kunde tænker man jo, at alle er ligestillet, men det er de altså ikke. Udbetalingen sker ikke efter kundeforhold, men følger en model, der er besluttet af Andels repræsentantskab", siger han ifølge TV 2.

Han åbner dog op for, at Radius-kunder på sigt kan få øget indflydelse og måske endda blive andelshavere, hvilket kunne ændre på deres nuværende situation uden for overskudsdelingen.

Mest læste

Supermarkedsansat med bøn til kunder: Stop med det En supermarkedsansat har en bøn til kunderne om at droppe den ulækre vane, der særligt forsvandt under coronapandemien.
Sådan rengøres fugerne på badeværelset nemt: Hjemmeremedier der fjerner snavs for altid Fugerne mellem badeværelses fliserne er meget tilbøjelige til, at blive misfarvet, og det er bestemt ikke nogen fryd for øjet, og ej heller særlig hygiejnisk. Heldigvis er der nogle nemme og effektive hjemme remedier, du kan bruge til, at give dit badeværelse en opgradering.

Anbefalet til dig