Flere lufthavne rammes af strejke: Kan påvirke op mod 100.000 passagerer

12/03/2023

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock
Flere lufthavne ventes at blive ramt af en stor strejke, hvilket kan ende med at påvirke op 100.000 passagerer.

Mest læste i dag

Hvis du skal flyve med et fly, der letter fra en lufthavn i det nordlige Tyskland mandag, kan du godt begynde at forberede dig på længere ventetid - og måske endda også en aflyst flyafgang.

Det skyldes, at den tyske fagforening Verdi har varslet, at der mandage ventes at være en strejke blandt de ansatte i sikkerhedskontrollen i en række lufthavne.

Det skriver nyhedsbureauet Ritzau.

Konkret er der en forventning om, at omkring 300 ansatte beslutter sig for at nedlægge arbejdet i lufthavnen Brandenburg, der ligger i Berlin.

Hertil vil en række andre lufthavn i både Hamburg, Bremen og Hannover også blive ramt af strejke, hvorfor der også her vil opstå både forsinkelser og aflysninger.

Ritzau oplyser, at det ventes, at det vil føre til, at 351 fly bliver aflyst i de fire lufthavne. Informationen har de direkte fra den tyske sammenslutning af lufthavne, ADV.

I og med, at der er flere hundrede afgange, der forventes at blive aflyst, mens der også er forventninger om store forsinkelser, estimeres det, at det kommer til at påvirke op mod 100.000 passagerer.

Årsagen til, at det ventes, at et stort antal ansatte i de tyske lufthavne vil nedlægge arbejdet mandag er, at der i længere tid har været en strid om betaling for arbejde om natten samt i weekender og på helligdage.

"Verdi opfordrer til, at man giver en passende løn til sikkerhedspersonale, der arbejder på ubekvemme tidspunkter," lyder det fra Verdi i en udtalelse.

Forhandlingerne om at forhøje tillæggene for at arbejde om natten, i weekender og på helligdage er ikke nye. Tværtimod har de stået på i sammenlagt ti år.

Dette skyldes, at den tyske fagforening ikke er tilfredse med, at de tillæg, der betales for at arbejde om natten, i weekender og på helligdage, ikke har ændret sig siden 2006.

Anbefalet til dig