Flere pengesedler udfases i 2025: Nu ser Nationalbanken ny tendens

Af: Lucas Andreas

|

05/08/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
1000 kronesedlen er ugyldig efter den 31. maj 2025.

Lige nu læser andre også

Nationalbanken har annonceret, at 1000-kronesedlen skal udfases og mister sin gyldighed efter den 31. maj 2025.

Den store beslutning betyder, at borgere har omkring et år til at benytte eller indsætte disse sedler, før de ikke længere kan anvendes som betalingsmiddel.

En stor mængde ældre og nuværende 1000-kronesedler er siden november sidste år blevet indleveret til Nationalbanken, og ifølge en ny opgørelse har sedlerne en samlet værdi af 15,2 milliarder kroner.

I slutningen af november annoncerede Nationalbanken, at flere pengesedler ville ophøre med at være lovligt betalingsmiddel den 31. maj næste år.

Det omfatter ikke kun 1000-kronesedlen, men også ældre seddelserier fra 1944, 1952, 1972 og 1997.

I juli alene modtog banken 790 millioner kroner i 1000-kronesedler, oplyser Niels Kaas, Nationalbankens hovedkasserer, i en skriftlig kommentar til TV 2.

"Dermed resterer nu kun 6,3 milliarder kroner i 1000-kronesedler," siger han. Indløbet af sedlerne er lavere end tidligere, og det forventes at falde yderligere i den kommende tid.

Samtidig er der fortsat et beskedent indløb af sedler fra de ældre serier. Ifølge Niels Kaas kan det tyde på, at mange af de gamle sedler enten er gået tabt eller er blevet lagt til side som samleobjekter.

Selvom, at det er op til den enkelte at beslutte skæbnen for sedlerne understreger Niels Kaas dog vigtigheden af, at de ældre sedler vil ophøre med at være lovligt betalingsmiddel den 31. maj 2025.

Borgerne får indflydelse

Udfasningen af de gamle seddelserier åbner op for en ny seddelserie, som forventes at blive lanceret i 2028 og 2029. Over 75.000 personer har givet deres input til, hvordan den næste seddelserie skal se ud. De kommende temaer for sedlerne vil være hav, blomster og hverdagsliv.

Sammen med et panel af eksperter har Nationalbanken udvalgt de temaer for motiver, som borgerne har kunnet kn give deres mening til kende om. Udgangspunktet har været konkrete forslag fra flere end 40 uddannelsesinstitutioner inden for kunst, kultur og naturvidenskab. 

Herefter vil Nationalbanken i samråd med de eksterne eksperter beslutte, hvilke motiver der skal pryde de nye sedler. Krav til sikkerhedselementer og muligheder i produktionsprocessen vil også indgå i overvejelserne om, hvordan de nye sedler i sidste ende kommer til at se ud. 

Blandt de udvalgte personer og bedrifter, der vil pryde de nye sedler, finder man Tove Ditlevsen med hendes roman "Barndommens Gade", designeren Arne Jacobsen og hans arkitektur, samt astronom Tycho Brahe og forfatterne H.C. Andersen og Benny Andersen.

Nationalbanken planlægger at udgive en rapport i september 2024, som vil give mere indsigt i processen omkring valg af emner og temaer for de nye sedler. Rapporten vil også præsentere resultaterne af borgerinddragelsen.

Anbefalet til dig