Torsdag er der pressemøde om corona-situation i og omkring minkavlen.
I går kom det frem, at hele den danske minkbestand skal aflives. Den beslutning vil medføre en række nye restriktioner, der påvirker livet i det nordjyske.
Flere medier erfarer torsdag, at pressemødet vil finde sted klokken 18,
Ifølge B.T., så vil statsminister Mette Frederiksen (S), sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) deltage i mødet.
Her vil de præsentere nye restriktioner i flere nordjyske kommuner. Angiveligt drejer det sig om disse syv kommuner:
- Frederikshavn
- Hjørring
- Vesthimmerland
- Brønderslev
- Jammerbugt
- Thisted
- Læsø
Her forventes bl.a. barer og restauranter at blive lukket ned, ligesom indbyggerne formentlig vil blive anbefalet at holde sig inden for kommunegrænsen.