Flere såret under coronademonstration

26/09/2020

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
Lørdag eftermiddag var flere tusinde borgere gået på gaden, for at demonstrere mod de seneste restriktioner, der blev indført i England

Mest læste i dag

Borgerne gik rundt med skilte, flag og plakater, som var med til at understrege, at det ikke samtykker. 

De havde dog hverken brug for skilte eller flag for at vise, at de ikke var enige med restriktionerne, da ingen af dem bar maske eller holdt afstand under demonstrationerne. 

Og netop fordi, at demonstrationerne ikke foregår i overensstemmelse med restriktionerne, så forsørger politiet at lukke det ned. De bliver bedt om at forlade stedet, og hvis man ikke følger deres anvisninger, vil man kunne risikere anholdelse. 

”Demonstranterne på Trafalgar Square har ikke rettet sig efter risikovurderingen og sætter folk i fare for at sprede virussen”, skriver The Metropolitan Police ifølge The Guardian.

Demonstranterne skulle ingen steder

Det var dog ikke noget, der påvirkede demonstranterne, som umiddelbart ikke lagde op til, at de skulle nogen steder hen.

Det har resulteret i sammenstød mellem politiet og demonstranterne.

Der er blevet smidt vand på demonstranterne, og så har politiet været nødsaget til at tage deres politistave i brug for at bryde dem op. 

The Guardian skriver endvidere, at flere har pådraget sig skader som følge af sammenstødet, hvor mindst tre demonstranter og én politibetjent er blevet tilset af læger. 

Nye restriktioner 

Det var tidligere på ugen, at der blev indført nye restriktioner i England, der gælder de næste seks måneder. 

Det betyder blandt andet, at barer og restauranter skal lukke kl. 22:00, og de borgere, der har mulighed for det, så vidt muligt skal arbejde hjemmefra. De må ikke samle sig i grupper på mere end seks personer, og ansigtsmaske er blevet obligatorisk i en række erhverv. 

De britiske sundhedsmyndigheder kunne fredag eftermiddag offentliggøre, at yderligere 4.639 personer er blevet smittet det seneste døgn, hvilket bringer totalt antal smittede op på 368.919. 

De så også ydereligere 30 mennesker miste livet som følge af coronavirus. 

Dødstallet i England er derfor i skrivende stund oppe på 37.270, ifølge BT’s tal

Anbefalet til dig