Flere tusinde danskere har fået tidlig julegave: Deles om trecifret millionbeløb

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Som at vinde i Lotto, helt uden at spille.

Lige nu læser andre også

Danskerne drømmer fortsat om at forbedre deres boliger til gavn for både pengepungen, den grønne omstilling og forsyningssikkerheden.

I dag er Energirenoveringspuljen og Varmepumpepuljen lukket for ansøgninger, efter der er givet tilsagn til 7.000 danskere for et trecifret millionbeløb samlet set.

Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Energirenoveringspuljen er en tilskudsordning til danskere, der bor i huse med energimærkerne E, F og G og som drømmer om at lave energibesparende forbedringer på deres hus. Varmepumpepuljen er en tilskudsordning specifikt til danskere, der ønsker at skifte deres primære varmekilde ud med en varmepumpe.

”Danskernes interesse for at energiforbedre deres hjem eller skifte til en varmepumpe vidner om, at de ønsker at tage ansvar for at fremme den grønne omstilling og skabe et mere energivenligt hjem. Vi er glade for at kunne hjælpe og håber selvfølgelig, at endnu flere vil gøre brug af tilskudspuljerne næste år, så alle de afsatte midler kan komme ud og gavne i de danske hjem,” siger Lone Brose, der er enhedschef i Energistyrelsen.

400 millioner kroner til energiforbedringer i 2024
Energistyrensen forventer, at både Energirenoveringspuljen og Varmepumpepuljen åbner for ansøgninger igen i foråret 2024. Her vil der på tværs af de to puljer være afsat omkring 400 millioner kroner til de danskere, der ønsker at lave energibesparende tiltag på deres boliger.

”Der er mange penge at spare, hvis du energirenoverer din bolig. Puljemidlerne hjælper selvfølgelig som et tilskud til selve investeringen. Men fremover vil du også have lavere omkostninger til den samlede energiregning, du har som boligejer. Derfor er det også en klar opfordring herfra til danskerne om at søge nogle af de mange puljemidler, der bliver frigivet i det nye år,” lyder det fra Lone Brose.

Andre ordninger


Fakta

  • Hverken Energirenoveringspuljen eller Varmepumpepuljen blev tømt i år. I Energirenoveringspuljen er der i år ansøgt for ca. 36 millioner kroner og frem til dags dato givet 850 tilsagn for i alt 20 millioner kroner. I Varmepumpepuljen er ansøgt om 158 millioner kroner, og der er frem til dags dato givet 6.522 tilsagn for i alt 122 millioner kroner.

  • Over halvdelen af tilsagnene fra Varmepumpepuljen er givet automatisk. Det betød i praksis, at husejeren allerede inden for 24 timer kunne påbegynde sit projekt.

  • Sagsbehandlingen af tilsagn på puljerne er ikke færdig, og alle ansøgere kan forvente en afgørelse senest den 19. december.

Anbefalet til dig