Presset til det yderste i flammehelvede
Lige nu læser andre
Sisse Marie Søby, hendes kæreste og deres syv måneder gamle datter måtte i sidste uge forlade deres hjem nær Pacific Palisades i Los Angeles. En uge senere kan familien stadig ikke vende tilbage.
Familien fik kun 15 minutter til at pakke, da flammerne nærmede sig deres hjem.
I hast samlede de få ting som pas, computere og lidt tøj, inden de flygtede fra det bjergrige område.
Læs også
Situationen var så presset, at det var svært at tage rationelle beslutninger.
“Vi er stadigvæk i evakuering og har været det i en uges tid nu. Vi fik besked på at forlade vores hjem tirsdag aften. Vi havde et kvarter til at pakke alting. Vi kom afsted med ikke ret meget, og de ting, vi tog med, var lidt underlige,” forklarede Sisse Marie Søby til TV 2 Echo.
Dramaet ved evakueringen
Sisse Marie Søby var ikke hjemme, da meldingen om evakueringen kom.
Hun skulle køre sin barnepige hjem, men begyndte at ane fare, da hun så røg i området. Ifølge hende var det dog først, da hun vendte tilbage, at alvoren gik op for hende.
“Jeg skulle jo ind til min familie, sagde jeg, så jeg fik nødtvungent lov, men de sagde, at jeg skulle køre op, tage vores ting, vende om og komme ud igen. Jeg kunne jo også lige pludselig se flammerne,” fortalte hun til Ekstra Bladet.
Med flammerne i horisonten skyndte hun sig hjem til familien, og de nåede at samle det mest nødvendige, før de måtte flygte.
Sisse Marie Søby beskrev, hvordan tankerne om hendes lille barn gjorde situationen ekstra skræmmende.
“Vi bor jo oppe i bjergene. Så fik vi samlet nogle ting på et kvarter, tog noget tøj til vores datter – og så var det bare afsted. Når man har et lille barn på syv måneder, så bliver man jo bare endnu mere nervøs,” sagde hun og tilføjede, at hun er taknemmelig for, at de kom ud i tide.
Frygt og taknemmelighed
Familien lever nu midlertidigt og følger nøje med i brandenes udvikling. Mens situationen er uforudsigelig, udtrykker Sisse Marie Søby stor taknemmelighed over, at de har et sikkert sted at opholde sig. Hun fortæller, at de er enormt taknemmelige for, at vi kom ud, har det godt og havde nogen at tage hen til.
De voldsomme brande fortsætter med at hærge området, og familien afventer fortsat nyt om, hvornår de kan vende hjem.