Flere og flere danskere er begyndt at fiske sin egen aftensmad op af søer og åer. Og det er sjældent noget mere lækkert end en friskfanget fisk.
Det kan dog være fortid for nogle danskere.
Fremover kan lystfiskere stadig kaste krogen i Københavns Havn og hale torsk i land, men de skal tilbage i havnen og må ikke blive nydt ved aftenbordet.
Den 1. juli træder et EU-forbud mod hjemtagning af torsk i kraft.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
EU sænker grænsen
Indtil nu har det maksimale kviksølv-indhold været 0,5 milligram per kilo torsk, men efter en ny vurdering af de sundhedsskadelige effekter af kviksølv, er grænsen sænket til 0,3 milligram per kilo torsk.
Det skyldes, at kviksølv ophober sig i kroppen, og påvirker udviklingen af nerve- og hjerneceller.
Kviksølvforureningen i Københavns Havn kommer blandt andet fra tidligere industri i området. Det har derfor i mange år været forbudt at fiske skrubber, sild, aborre og ål i Københavns Havn. Det skriver Fødevarestyrelsen i pressemeddelelsen.
Fra den 1. juli bliver det igen tilladt af fange disse fisk i Københavns Havn. Men de skal, ligesom torsken, tilbage i havnen.