Føj for den: Mathias gjorde klamt fund i Rema 1000-æbleskiver

Af: Thea Andersen

|

28/10/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Mathias og hans familie blev slemt skuffede og vrede efter at have gjort et ulækkert fund i æbleskiver fra Rema 1000.

Lige nu læser andre også

Mathias fra Vinderup har over for 24syv koblet nogle ord til en kedelig hændelse.

Han fortæller, at han torsdag ville nyde et par æbleskiver fra den færdige pose, han havde købt dagen forinden i en Rema 1000-butik. Ud af de i alt tyve æbleskiver, der er i posen, indeholdt mindst ti af dem en forfærdelig overraskelse.

De vrimlede nemlig med insekter, små fluer og orme, og kryb, skriver SE og HØR.

Foto: Privat

Han nåede ikke selv at sætte tænderne i den danske delikatesse, men det gjorde hans søskende til gengæld.

"Jeg nåede heldigvis ikke at spise nogen, men jeg har et par lillesøstre, der nåede at spise to hver," siger Mathias til radioprogrammet “Danmarks mindste nyheder” på 24syv ifølge mediet.

Mathias fortæller herefter, at han efter hændelsen har klaget til fødevarestyrelsen, der angiveligt vil tage kontakt til producenten.

"Vi blev rimelig skuffede og vrede over det," siger han og tilføjer:

"Skylden ligger nok mest hos producenten, og det kan jo ikke passe, at det kan komme ud til befolkningen sådan noget mad."

Anbefalet til dig