Først rammer skybrud og torden - så melder DMI om stort vejrskifte

Nyheder
Foto: Shutterstock
I dag skal lige overstås.

Lige nu læser andre også

Arbejdsugen er halvvejs, og fra morgenstunden kan store dele af landet nyde en smuk solopgang, men længst mod vest er en koldfront på vej ind over landet.

Fronten bringer kraftige regn- og tordenbyger med sig, og lokale skybrud kan ikke udelukkes.

Øst for fronten strømmer varm og fugtig luft op over os fra sydøstlige retninger, og temperaturen kan derfor på Fyn, Sjælland, Lolland og Falster nå helt op på 26-27 graders varme.

I Jylland må man nøjes med 24-25 grader, hvor det bliver varmest, før fronten trænger sig på og lægger en dæmper på sommervarmen.  

Hvor kraftige bygerne bliver, afhænger af mange faktorer; blandt andet temperatur og luftfugtighed, og det er de små marginaler, der afgør, om og hvor man får skybrud og torden, eller om man må 'nøjes' med en almindelig byge.

Ifølge de seneste prognoser er der risiko for lokale skybrud og torden i hele landet bortset fra Bornholm, og DMI har derfor udsendt en risikomelding.

Stort vejrskifte

Hvis vi ser bort fra risikomeldingen, har det været ganske pænt vejr i flere dage. Sol og moderate temperaturer har domineret vejrbilledet, men det ser desværre ikke ud til at fortsætte.

Allerede i morgen vil det føles helt anderledes, da der vil være nogen sol de fleste steder, men også enkelte byger. Temperaturerne vil befinde sig mellem 18 og 23 grader, og der vil være en let til jævn vind omkring sydvest.

Om aftenen tørt med nogen sol, men om natten skyet fra sydvest med udbredt regn.

Fredag fortsætter i samme kedelige spor, hvorfor der ikke er synderligt meget at råbe hurra for her heller. Først vil det skyet med regn de fleste steder, men i løbet af dagen lidt sol og spredte byger.

Dagtemperaturerne vil snige sig op på 22 grader, men blæsten vil tage til. Ved kysterne kan der opleves stedvis kuling.

Lørdag og søndag byder også på byger, men solen vil da også titte frem indimellem. Dagtemperaturerne befinder sig mellem 17 og 23 grader i de to dage.

Anbefalet til dig