Først til mølle: Populært sommerprodukt gives gratis væk

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Danskerne får en mulighed for at spare penge.

Lige nu læser andre også

F.C. København kunne efter en turbulent sæson ånde lettet op, da de forleden kunne kalde sig danske mestre for 15. gang.

Hovedstadsklubben har et helt særlig ritual, der kun bliver taget i brug, når de spiller sæsonens sidste hjemmekamp - og minsandten om det ikke også blev gennemført i år.

Traditionen tro var der oceaner af badedyr på tribunerne i Parken, hvor mesterskabspokalen også blev løftet.

Og nu kan du få fat i et af de 15.000 badedyr, der var på stadion helt gratis:

“Ligesom sidste år skal badedyrene naturligvis ikke gå til spilde, så mandag den 5. juni fra kl. 15.30 deler vi, i samarbejde med Stop Spild Lokalt, de overlevende badedyr ud fra C0 porten ved siden af Fanshoppen”, står det skrevet på F.C. Københavns hjemmeside.

De oplyser også, at badedyrene uddeles efter ‘først til mølle’-princippet.

“Sidste år fandt over 6.000 badedyr et nyt københavnsk hjem, og vi håber på at kunne gentage succesen”, skriver klubben.

Siden Parken Sport & Entertainment købte Lalandia i 2004 har den uortodokse tradition hængt fast.

I sæsonens sidste hjemmekamp kaster fansene med medbragte badedyr i det 14. minut - og det er uanset, om de har vundet mesterskabet eller ej.

Den uortodokse tradition blev født i kølvandet på, at nogle Brøndby-fans kaldte FCK-fans for ‘badedyr’ efter opkøbet af Lalandia.

Herunder kan du se en tidligere fejring af mesterskabet, hvor den daværende FCK-trup var på scenen med ICEKIID til nummeret 'Gulddans':

Anbefalet til dig