Rasmus Pape er ansat som ny kommercielle direktør for 365discount. Han kommer med mere end 18 års erfaring inden for discount og detailhandel, hvor han de seneste år har haft titlen som indkøbs- og marketingdirektør hos Lidl Danmark.
Rasmus Pape, 48 år, tiltræder 1. august, hvor han også får ansvaret for 365discounts marketingafdeling.
”Jeg er meget begejstret for min fremtid sammen med 365discount. Discountbranchen har altid ligget mit hjerte nært, og jeg har siden 365discounts begyndelse fulgt dem på deres spændende mission. Derfor er det en stor glæde snart at træde ind i min nye rolle,” siger Rasmus Pape i en pressemeddelelse.
Kædedirektør hos 365discount, Michael Tilsted, siger om Rasmus Pape i teamet:
”Det er en stor glæde at kunne byde Rasmus velkommen til 365discount. Han bringer en kombination af dyb faglig ekspertise og menneskelig indsigt til 365discount. Det er nogle kvaliteter, der stemmer overens med vores: Mod til at gøre en forskel og vores kerneværdier om ejerskab, ordentlighed og god energi.”
Indtil Rasmus Papes officielle tiltrædelse 1. august vil HR Chef for 365discount, Thomas Larsen, varetage rollen som interim kommerciel direktør.