Først var det væggelus: Nu har nyt skadedyr indtaget Danmark

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
De ulækre kryb har allerede invaderet Aalborg, og nu frygtes en epidemi.

Lige nu læser andre også

I disse dage går der historier om væggelus der spreder sig som en en steppebrand i Frankrig, og allerede nu også har formeret sig til England, Tyskland, og sågar også fundet vej til Danmark.

Men de er desværre ikke de eneste uønskede insekter, der har fundet vej til Norden, skriver B.T.

Skægkræ har længe været en generende plage i Danmark, og nu rapporteres det, at de skæggede kryb også hærger i Nordjylland. Ifølge TV 2 Nord er skægkræ nu ved at indtage Aalborg, og eksperter beskriver problemet som 'eskalerende'.

"De er snart overalt i Aalborg" fortæller Bo Bergen Ågren, der driver Pestes Skadedyrsfirma i Mariager.

Den stigende skægkræpopulation i regionen er blevet bekræftet af en undersøgelse fra Bolius, der viser, at antallet af husstande, der oplever problemer med skægkræ, er steget fra fire procent i december 2020 til otte procent i januar 2022.

Skægkræ er kendt for at finde vej ind i boliger via byggematerialer, emballage, møbler og andre genstande, hvor de kan gemme sig. Men nu har de også opdaget nye veje ind i husene, herunder danske hustage, hvilket er en hidtil uset udvikling, fortæller skadedyrsekspert Claus Schultz, der er formand for Brancheforeningen for Skadedyrsfirmaer og teknisk chef i Rentokil Skadedyrsbekæmpelse.

"Med det nye fund af skægkræ på hustage er udendørsområder såsom tagkonstruktioner derfor også nye potentielle adgange for det invasive skadedyr. Det ændrer totalt spillereglerne og gør det endnu sværere at bekæmpe det skæggede kræ", lyder den chokerende melding fra Schultz.

Sådan gør du kål på skadedyrene

Insektforsker og professor Thomas Pape fra Danmarks Naturhistoriske Museum tilbyder råd til at bekæmpe skægkræ. Han opfordrer til hyppig støvsugning og fjernelse af potentielle gemmesteder som flyttekasser.

"De kan ikke overleve turen igennem støvsugeren, for luften er varm og tør, og de tørrer lynhurtigt ud. Den korte tid, man har støvsugeren fremme, dør de af" forklarer han.

Pape tilføjer, at skægkræ ikke forsvinder med et enkelt rengøringsforsøg og opfordrer til konsekvent brug af støvsugeren samt passende luftfugtighed og udluftning for at skabe et miljø, hvor skægkræ ikke trives.

Skægkræproblemet i Nordjylland kræver opmærksomhed og handling for at sikre, at boliger og hustage forbliver fri for disse uønskede gæster.

Anbefalet til dig