For første gang nogensinde i ‘Vild med dans’

Nyheder
Den 17. sæson ruller over skærmen den 2. oktober kl. 20.00. Foto: Henrik Ohsten/TV 2
Når programmet ruller over skærmen i den 17. sæson, som har sæsonpremiere fredag den 2.oktober klokken 20.00, så er der en ændring, som aldrig er set før.

Lige nu læser andre også

I år kommer den kompetente dommerkvintet til at bestå af Anne Laxholm, Nikolaj Hübbe, Britt Bendixen, Jens Werner og Marianne Eihilt - altså sidder der nu hele fem dommere ved dommerbordet, når de 12 par indtager dansegulvet. Det skriver TV2 i en pressemeddelelse. 

På grund af en hjerteoperation blev Britt Bendixen i sidste års sæson afløst af Marianne Eihilt - men i år er de begge dommere.

Vi dækker straks op til en mere

- Var det ikke Mae West, der sagde: "For meget af det gode kan være vidunderligt"? Det er 'Vild med dans' i forvejen et levende bevis på, så det faktum, at Britt Bendixen er tilbage i topform, er fantastisk og behøver ikke at betyde, at vi så skal sende nogen hjem. Tværtimod er det helt i programmets ånd, at vi straks dækker op til én mere - selvfølgelig med afstand - så dommerbordets personligheder, der jo alle har været en del af 'Vild med dans'-familien i årevis, kan samles én gang for alle, siger underholdningsredaktør Thomas Richardt Strøbech, TV 2, og fortsætter:

- I år får vi flere stemmer at høre i konkurrencen som helhed, uden det går ud over hverken tempo eller humør. Dommerne bedømmer alle danse med karakterer, så ligesom i en ægte dansekonkurrence vil der nu være flere øjne til at bedømme den enkelte dans. Det kan tilføre konkurrencen et ekstra lag uforudsigelighed og spænding, og de professionelle dansere har også alle reageret meget begejstrede på nyheden om et ekstra pointskilt i mixet, siger Thomas Richardt Strøbech. 

Du kan se ‘Vild med dans’ på TV2 og TV2 Play, når programmet skydes i gang fredag den 2. oktober klokken 20.00.

 

 

Anbefalet til dig