For første gang siden hjertestop: Christian Eriksen giver sit første interview

Nyheder
Foto: Shutterstock
Den populære landsholdsspiller giver nu sit første interview efter kollapset i Parken.

Lige nu læser andre også

Den 12. juni mødte det danske landshold Finland i Parken i København. I åbningskampens 43. minut kollapsede Eriksen på banen, da han fik hjertestop.

Kollapset kom som et kæmpe chok for både seere, tilskuere og de andre spillere på banen. Hele Danmark holdt vejret og åndede lettede op, da der kom en melding om at Eriksen var stabil.

Siden den voldsomme oplevelse i Parken har Eriksen endnu ikke selv talt, men nu har han i et interview med DR Sporten fortalt om tiden efter. 

Christian Eriksen er blot 29 år og far til to. Han er i dag yderst taknemlig for den hurtige indsats der blev ydet i Parken - og at han i dag fortsat kan lege med sine to børn.

Han fortæller også at han har takket dem han personligt har mødt - men at han ikke har kunne takke sine mange fans. Støtten har nemlig været overvældende. Det er strømmet ind med tusindvis af breve, blomster, mails og støttende ord på gaden.

Var død i fem minutter

"Jeg vil gerne sige tak til alle dem, der har sendt og skrevet. Der har tænkt på min familie og mig i den tid, vi havde," lyder det fra Christian Eriksen i et interview med DR Sporten, der kan ses fra på torsdag på DRTV.

I interviewet fortæller Christian Eriksen også at han var død i fem minutter. Han fortæller også hvor dybt taknemlig han er, for dem som hjalp ham den aften i Parken. 

"Det er det, jeg igen er taknemmelig for, at de var så skidehurtige. Først mine holdkammerater, der kommer over. Og så landsholdslægerne, der ligesom satte sig og hjalp, indtil der kom nogen ind med hjertestarter og hjalp mit hjerte i gang igen," lyder det fra Christian Eriksen.

Du kan se dokumentaren 'Christian Eriksen - Min historie' på DRTV fra på torsdag, og den sendes også på DR1 lørdag den 8. januar kl. 21.00.

 

 

 

 

Anbefalet til dig