Torsdag formiddag var der højt humør og klapsalver at finde foran Rema 1000 på Odensevej 46 i Ringe, hvor en flok kunder og borgmester Hans Stavnsager indviede byens nyeste tilføjelse til dagligvaremarkedet.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Jeannette Elkjær Straarup, som har talt ned til den store dag, var en af de begejstrede borgere, der var at finde i køen:
"Nu har vi ventet i 12 år på, at den skulle komme til Ringe, så nu skulle vi hen at se den", siger hun.
Da dørene blev åbnet klokken 8.00, var det som om, der var sat rekord i indkøbsvognenes hastighed mod sodavandsreolerne, hvor der var en begrænsning på seks flasker af hver variant.
Udover sodavand så var kaffe blev også hamstret i stor stil.
Efter to ugers intenst klargøringsarbejde stod butikken skinnende klar, og åbningsdagen overgik alle forventninger ifølge Malene Meng, der er den ene af to souschefer i butikken.
Butikkens anden souschef Lotte Hvid Krogkær, der tidligere har været chef i Aldi, genkendte mange tidligere Aldi-kunder til butikkens åbning.
Rema 1000 har kæmpet længe for at åbne i Ringe. For 12 år siden blev deres ansøgning om at etablere sig på den nuværende placering afvist til fordel for en lokation i bymidten - et sted, der dengang husede bilforhandler og værksted.
Men nu er ventetiden endelig forbi, og Rema 1000 er en realitet i Ringe.