Folketingsmedlem langer ud efter Flemming Møldrup

Nyheder
Foto: DR
Han er ikke enig i Flemming Møldrups kritik af København, som han kalder for noget piberi.

Lige nu læser andre også

Livsstils-ekspert Flemming Møldrup har som bekendt luftet sine frustrationer omhandlende de manglede parkeringspladser i København, som han over for Ekstra Bladet kaldte "fattigt", eftersom man ikke har fået skabt bedre løsninger for byens billister. 

Men det har nu fået Folketingsmedlem fra Socialdemokratiet Lars Aslan Rasmussen på banen, da han bestemt ikke er enig i Flemming Møldrups opsang om de manglende løsninger for bilisterne.

Det skriver Ekstra Bladet

Lars Aslan har boet i København hele livet, og han lægger ikke fingrene imellem. Han fortæller, at Møldrup ikke kan tillade sig at kritisere København, når han selv kommer fra Århus. 

"Jeg synes ikke, man kan tillade sig at komme fra Aarhus og så svine København til på den måde. Han skal ikke komme her og diktere, hvad der skal ske. Han kan bare hoppe på en cykel."

Han nævner herefter andre muligheder for transport i form af metro og busser, der kører i hele byen, og som flere gange kan være hurtigere. 

Lars Aslan bliver herefter spurgt til, hvorvidt han har set, at Flemming Møldrup får opbakning i kommentarfeltet under opslaget, hvori han skriver, at han en dag var nødsaget til at tage en taxa for at hente sit barn, hvortil han svarer, at han "gerne vil se, hvor mange af dem, der har liket, som er fra København". 

Flemming Møldrup skriver dog i en besked til Ekstra Bladet, at han har boet i København siden 1993-1994, hvorfor han også taget kritikken med ophøjet ro.

Anbefalet til dig