Steffen Larsen, der sidder i Folketinget og repræsenterer Liberal Alliance, vil til hver en tid gribe ind, hvis han ser voldsomme scener, hvor nogen er kommet noget til, eller det er utrygt for andre.
Og netop at gribe ind blev han nødt til at gøre for nylig, da han skulle i Netto for at købe en kasse Coca-Cola.
Folketingspolitikeren endte nemlig med at foretage en civil anholdelse af en mand med et sømbræt i hånden, da han var taget et smut i Netto i Eremitageparken i Hjortekær.
Steffen Larsen fortæller over for B.T., at han stod med sine colaer, da en kvinde kom og spurgte efter hjælp til at håndtere to mænd, der var endt i et slagsmål i den modsatte ende af butikken.
Først kan Steffen Larsen ikke finde de to stridende mænd og ender med at løbe tilbage til kassen. Men der så han en mand iført en grøn T-shirt, der virkede hidsig og havde et langt bræt med søm i.
Og da en anden mand, der havde fået en blodtud, råbte noget, eskalerede situationen.
"Jeg tager fat i ham bagfra for at få ham ned på jorden og under kontrol. En fjerde mand kommer til og hjælper. Vi skal have styr på ham. Vi får ham lagt ned ved indgangen, hvor jeg sætter et knæ i maven på ham og holder hans arm. En sur kunde, der vil ind, siger, at vi skal stoppe – jeg siger til ham, at han skal ringe efter politiet," kommer det Steffen Larsen til B.T.
Men episoden slutter ikke her. Manden får nemlig vristet sig fri, hvorfor Steffen igen må træde til.
Efter at have vristet sig fri, forsøgte manden at løbe ud af butikken, men Steffen Larsen formår at få ham lagt ned.
Og heldigvis skulle der ikke gå længe, før politiet var ankommet til stedet, og herfra tog de over.
Steffen Larsen skulle derfor blot at afgive sin forklaring og købe den kasse Coca-Cola, som han egentlig kom for, inden han igen kunne forlade butikken.