Der sker meget under Apple-banneret i disse tider. Opdateringer er der i hvert fald nok af.
Problemer er der tilsyneladende også nok af, idet Apple nu møder stor kritik.
Til trods for, at iPhone 14 og iPhone 14 Pro har været ude i mindre end et år, er batteriet i telefonerne nemlig allerede blevet forringet markant.
Noget, som nu får dets kunder til tasterne.
Sam Kohl, der er en kendt stemme i Apple-verdenen, kunne allerede i sidste måned melde ud, at batteriet i hans iPhone 14 Pros allerede var faldet til en maksimal kapacitet på 90 procent, skriver The Verge.
Det er en meget hurtigere nedbrydning af batteriet end i tidligere iPhones, han har ejet.
Hvad værre er, at han ikke er alene.
Problemet strækker sig således udover det ene batteri, idet adskillige andre brugere har rapporteret selv samme problem.
Derudover kunne Kohl i en opfølgende TikTok-video fortælle, at det nu er blevet svært for ham at anbefale telefonen, især med det voldsomme prisskilt.
Og som om det ikke var nok, er det med lanceringen af iPhone 14 samt iPhone 14 Pro, blevet dyrere at udskifte batteriet når den er ude af reklamationsperioden.
Officielt siger Apple, at iPhone-batterier bør "bevare op til 80 procent af deres oprindelige kapacitet ved 500 fulde opladningscyklusser."
Problemet forventes at være blevet løst, når Apple igen smider en ny telefon på gaden - denne gang iPhone 15.
Her går rygterne på, at batteriet forsøges mellem 10 og 18 procent i kapacitet sammenlignet med de nuværende iPhones