Forbrugerrådet Tænk advarer bankkunder: 'Det ville de aldrig bede dig om'

Af: Thea Andersen

|

27/02/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
'Husk, at Danske Bank ALDRIG vil bede dig om at logge ind med dit MitID via et link i en sms eller bede om dine personlige oplysninger via en sms.'

Lige nu læser andre også

Sådan skriver Forbrugerrådet Tænk i en advarsel, som de har udsendt gennem deres app 'Mit Digitale Selvforsvar'.

Lige nu florerer der nemlig falske sms'er, der udgiver sig for at være fra Danske Bank.

"Vi oplever, at der i øjeblikket cirkulerer sms'er, der angiveligt meddeler, at dit kort er blevet spærret, og som beder dig om at bekræfte din identitet ved at klikke på et link. Det er vigtigt, at du IKKE klikker på linket i beskeden!," skriver de i advarslen og tilføjer:

"Bag disse falske sms'er gemmer sig svindlere, der forsøger at få fat i dine personlige oplysninger og stjæle dine penge."

Foto: Mit digitale selvforsvar (app)

Sådan beskytter du dig

Du kan besøge appens side, der hedder ’Be Safe’.

Her kan du finde tips til at beskytte dig selv mod smishing og andre former for svindel.

Anbefalet til dig