Forfærdelig ulykke: 2-årig dansk dreng druknet i Spanien

Nyheder
Billedet er et arkivfoto, og viser ikke det omtalte hus og swimmingpool. (Foto: Shutterstock)
Billedet er et arkivfoto, og viser ikke det omtalte hus og swimmingpool. (Foto: Shutterstock)
En 2-årig dansk dreng er druknet i Spanien. Han blev hastet på hospital, hvor han senere blev erklæret død.

Lige nu læser andre også

En dansk familie, der opholdt sig i et hus med tilhørende swimmingpool Coín, som er en mindre by på Costa del Sol i Spanien, har været ude for en forfærdelig oplevelse.

Lørdag faldt en kun 2-årig dreng i den swimmingpool, der tilhører huset nær Malaga, hvilket desværre medførte, at han blev offer for en drukneulykke.

Ifølge mediet Spanienidag.es skete ulykken omkring kl. 17.45. På dette tidspunkt modtog alarmcentralen i Malaga et opkald fra huset i Coín om, at et barn var faldet i en swimmingpool.

I telefonopkaldet blev det angiveligt også oplyst, at det var slægtninge til den lille dreng, der havde trukket ham op af swimmingpoolen. Da han blev trukket op af vandet, var hans i livløs tilstand, lyder det.

Både Guardia Civil, lokalpolitiet og en lægeambulance blev sendt mod huset, hvor det lykkedes at genoplive drengen. Herefter blev han hastet med helikopter til en intensivafdeling på Hospital Materno Infantil i Malaga.

Ifølge det spanske medie Europa Press, der har fået det bekræftet af flere kilder, stod den lille drengs liv ikke til at redde. Hans tilstand var så alvorlig, at det er endt med, at han blev erklæret død tirsdag eftermiddag.

Personalet på det spanske børnehospital har siden lørdag, hvor den 2-årige dreng blev hastet til hospitalet i kritisk tilstand, forsøgt at redde hans liv. Desværre stod det tirsdag klart, at det ikke var muligt at redde ham.

Udenrigsministeriets Pressetjeneste har overfor Ekstra Bladet bekræftet, at der er en dansk statsborger, der har mistet livet i Spanien. De har dog ikke kunne oplyse yderligere, da der er tale om en personsag.

"Udenrigsministeriet kan bekræfte, at en dansk statsborger i Spanien er afgået ved døden. Den danske ambassade i Madrid og Udenrigsministeriet er i kontakt med de pårørende og yder konsulær bistand," skrev Udenrigsministeriets Pressetjeneste til Ekstra Bladet.

Anbefalet til dig