Forsidefrue indrømmer: ‘Den strengeste og ondeste mor’

28/09/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: TV3
Hun har ingen kvaler med, at tage prisen for at være den strengeste og ondeste mor i omgangskredsen.

Mest læste i dag

Selvom Gunnvør Viggarsdóttir selv har 97.500 følgere på sin Instagram-profil og flittigt deler ud af sit liv på de sociale medier, så ser reglerne helt anderledes ud når det kommer til hendes børn.

Gunnvør har tre børn med ekskæresten Oliver Bjerrehus, Sigga på ni år, Hanna på seks år og Hugo på tre år. De tre kan godt se langt efter at få lov til at eje en mobiltelefon. 

Forsidefruen fortæller i en story på Instagram at hun er stærk modstander af børn på de sociale medier og af netop den årsag, har hendes børn ikke en telefon. Hun fortæller at hun har stor respekt - nærmest frygt - for de sociale medier og deres indflydelse på menneskeheden.

“Jeg tager helt klart prisen dér for den strengeste og ondeste mor i omgangskredsen, og jeg gør det gladeligt, for jeg er sikker på, at det er det bedste for mine børn i det lange løb.” Fortæller hun.

Hun nævner dog selv det ironiske i, at hun netop deler dette budskab på et socialt medie. Men hun er også af den opfattelse, at der er forskel på voksne mennesker og børn. Hun fortæller at hun mener at hun selv kan styre det - men indrømmer at hun også kan kæmpe med det.

Ikke i tvivl

Efter at have set ‘Social Dilemma’ på Netflix, var hun dog ikke i tvivl om, at det er det rette valg hun har taget. 

Selvom hun altid har været opmærksom på konsekvenserne ved brug af sociale medier, så var det især efter at have set en dokumentar om emnet, at hårene rejste sig på Gunnvør.

“Jeg har lige set ‘Social Dilemma’ på Netflix, og det har kun bekræftet mig i mine bange anelser. Det er helt utroligt, så vanedannende de her sociale platforme er, Facebook, Instagram, Snapchat, YouTube og TikTok.” Fortæller hun.

Selv deler Gunnvør med glæde glimt af hendes hverdag på de sociale medier.

 

Anbefalet til dig