Forsker ønsker ændret praksis på hospitaler: Tidligere kontakt mellem mor og for tidligt født barn

“Betydningen af hud-mod-hud-kontakt mellem nyfødte og mødre er ikke noget nyt. Men ny forskning viser, at tidlig hud-mod-hud-kontakt har mange mentale og fysiske fordele,” siger lektor Anne Marit Føreland ved Institut for Sundheds- og Sygeplejevidenskab. 

Verdenssundhedsorganisationen har udstedt retningslinjer for at fremme tidlig hud-mod-hud-kontakt mellem mor og barn.

Organisationen har dog været restriktiv med at anbefale dette til børn født for tidligt, blandt andet fordi der er tvivl om, hvorvidt børnene er stabile nok.

Der kræves også meget udstyr, for at dette kan lade sig gøre. 

Anne og hendes kollegaer er involveret i et stort forskningsprojekt, koordineret fra Skt. Olavs Hospital, hvor formålet er, at undersøge effekten af tidlig hud-mod-hud-kontakt mellem mor og for tidligt fødte børn umiddelbart efter fødslen, det rapporterer Sosialnytt.

Her måles børns iltmætning, blodsukkerværdier og lignende. 

Men de mente, at ikke alle svarene kunne hentes fra tallene.

“Vi ønskede også at gennemføre en kvalitativ undersøgelse af, hvordan moderen oplever at have sit barn hud mod hud i en sådan situation. Der er to parter involveret her, og den store undersøgelse blev uddybet ved også at kaste lys over moderens oplevelser,” siger Anne.

De har set på fødsler, der finder sted fra uge 28 til uge 32 af graviditeten, det vil sige to til tre måneder for tidligt. 

En sådan fødsel er en stor belastning og meget stressende for både mor og barn.

Mange af sådanne fødsler finder sted ved kejsersnit og almindelig praksis er, at overføre barnet til kuvøsen, efter at barnet er stabiliseret. 

Det kan tage lang tid for mor og barn at blive genforenet, da for tidlig fødsel ofte skyldes sygdom hos moderen. 

Deres kvalitative undersøgelse involverede ti fødsler, hvor en gruppe modtog regelmæssig behandling, og en anden fik lov til at have babyen hud mod hud inden for en time efter fødslen.

I kontrolgruppen ledet af Anne og kollegaer, tog det mellem 2 og 30 timer for mor og barn at blive genforenet.

Efter fødslerne blev mødrene interviewet om deres oplevelser. 

Det er dette, der danner grundlaget for den kvalitative undersøgelse.

“Begge grupper af mødre havde et dybt behov for at vide, at deres barn havde det godt. Det var også tydeligt, at det at kunne få barnet hud mod hud gav den allerbedste feedback til moderen om, hvordan barnet havde det. Det er noget særligt, at kunne bruge alle sine sanser. Mødrene følte, at tidlig hud mod hud kontakt fremmede tilknytningen til barnet og gav dem en følelse af velvære,” sagde Anne.

Der er flere praktiske udfordringer ved at opnå tidlig hud mod hud kontakt mellem moderen og for tidligt fødte børn.

Den adskillelse, der i øjeblikket praktiseres på norske hospitaler, hvor undersøgelsen foregår, det samme er gældende i Danmark ifølge vores oplysninger, sker af praktiske årsager, og her håber Anne, deres forskning kan føre til ændringer.

“Alle de mødre, der blev adskilt fra barnet, fandt det udfordrende. Det hjalp, at se billeder fra neonatalafdelingen og få information, men det var bedst, at kunne holde sit eget barn tidligt. Faderens tilstedeværelse var også vigtig for både moderen og det nyfødte barn.”

Anne og hendes kollegaer vil præsentere deres resultater på en konference i Spanien i november.