Jens Asbjørn Bøgen
Hvis yderligere forskning også giver positive resultater, kan det ændre den måde, vi behandler angst og depression på.
Dybt inde i hjernen har forskere identificeret en gruppe celler, hvis overaktivitet kan udløse angst, depression og social tilbagetrækning.
Ved at genoprette balancen i dette lille, men kraftfulde område opdagede de, at disse effekter kan vendes.
Arbejdet, ledet af Juan Lerma og hans team ved Spaniens Institut for Neurovidenskab (IN), blev tidligere i år offentliggjort i iScience og kan ændre den måde, forskere ser på behandlingen af humørforstyrrelser.
En ny følelsesmæssig forbindelse
Amygdalaen er kendt som hjernens følelsesmæssige kontrolcenter. Lermas team fokuserede på den basolaterale del af amygdala og identificerede en gruppe neuroner, hvis overdrevne aktivitet forstyrrede den følelsesmæssige balance.
Ved hjælp af genetisk modificerede mus, der overproducerer GluK4-receptoren – som reguleres af genet Grik4 – fandt forskerne, at disse neuroner blev overdrevent excitable og forstyrrede den normale kommunikation mellem hjernens regioner.
Musene udviste angst og social undgåelse, svarende til symptomerne på menneskelige humør- og udviklingsforstyrrelser.
Da forskerne brugte genetiske værktøjer til at normalisere Grik4-niveauerne udelukkende i den basolaterale del af amygdala, blev kommunikationen med en anden gruppe af hæmmende neuroner – de ”regelmæssigt fyrende neuroner” i den centrolaterale amygdala – genoprettet.
Genoprettede balancen
Denne ene korrektion var nok til at fjerne angst og asocial adfærd. ”Denne enkle justering var tilstrækkelig til at vende angstrelaterede og sociale underskudsadfærd, hvilket er bemærkelsesværdigt,” sagde førsteforfatteren Álvaro García.
Holdet bekræftede ændringerne ved hjælp af detaljerede elektrofysiologiske registreringer, der viser, hvordan neuroner kommunikerer, sammen med adfærdstests, der måler angst og depression. De behandlede mus var roligere, mere sociale og mindre frygtsomme i åbne rum.
Selv naturligt ængstelige mus – dem, der ikke var genetisk modificerede – reagerede på den samme behandling.
Ifølge Science Daily sagde Lerma, at denne opdagelse tyder på, at mekanismen kan afspejle et generelt princip for, hvordan hjernen regulerer følelser.
”Dette bekræfter vores resultater og giver os tillid til, at den mekanisme, vi har identificeret, ikke er begrænset til en specifik genetisk model,” forklarede han.
Ikke så simpelt
Ikke alle funktioner blev fuldt genoprettet. Test af genkendelse af objekter viste kun delvis forbedring, hvilket tyder på, at hippocampus og andre hjerneområder også spiller en rolle for den følelsesmæssige og kognitive sundhed.
Alligevel markerer opdagelsen af, at regulering af excitabilitet i et lille neuralt kredsløb kan genoprette den følelsesmæssige balance, et betydeligt fremskridt.
I stedet for at ændre hjernens kemi med medicin ser forskerne en fremtid med præcise indgreb, der retter sig mod specifikke cellenetværk.
Mod målrettede behandlinger
Denne undersøgelse bidrager til voksende beviser for, at følelsesmæssige lidelser opstår gennem forstyrrelser i klart definerede neurale kredsløb.
At justere deres aktivitet kan føre til hurtigere, sikrere og mere effektive behandlinger af angst, depression og social dysfunktion.
Undersøgelsen blev finansieret af den Spanske Statens Forskningsstyrelse, Severo Ochoa-eksellenceprogrammet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Den understreger, hvordan neurovidenskaben i stigende grad bevæger sig mod kredsløbsbaseret præcisionsmedicin.
Den næste udfordring, forklarer Lerma, bliver at undersøge, om lignende mekanismer findes hos mennesker, og om disse målrettede justeringer kan hjælpe personer med kronisk angst eller depression.
Hvis det bekræftes, kan dette arbejde bane vejen for hjernebaserede terapier, der genopretter følelsesmæssig stabilitet uden tung medicinering.
Kilder: iScience, Institut for Neurovidenskab (IN), Reuters, BBC, AP
