Ja, for den, som ønsker at smide en håndfuld kilo, kan spørgsmålet om tidens populære diæter være en bøvlet omgang.
Først var det Atkins-diæten, sidenhen LCHF, Palæeo og 5:2-diæten. Nu sværger flere og flere til den ketogene diæt, som den bedste og mest effektive slankekur af dem alle.
Men er det nu også det? I hvert fald har et forskerhold nu vist, at man skal tænke om.
Det skriver B.T.
Til de, der ikke har hørt om det før, så omhandler keto-diæten, ät grundlæggende skal indtage ekstremt få kulhydrater, men til gengæld spise rigeligt med fedt, hvis man vil tabe sig - men er det nu sandt?
Hører man under en keto-diæt, så bør man kun indtage mellem 20-30 gram kulhydrater dagligt, hvilket svarer til én skive rugbrød.
Det vil nemlig medføre, at kroppen vænnes til at forbrænde fedt i stedet for kulhydrater.
Ifølge det seneste studie, som et forskerhold fra The University of Texas Health Science Center i San Antonio har udarbejdet, så kan det få endnu et udkom.
Nemlig at en langvarig keto-diæt kan ælde celler i normalt væv, hvilket påvirker flere organer.
"For at sætte det i perspektiv bruger 13 millioner amerikaner en keto-diæt. Vi siger, at du skal holde pause fra denne diæt, ellers kan der være langsigtede konsekvenser," siger David Gius, der er en af forskerne bag studiet, i UT Health.
Forsøget er udarbejdet ved at sammenligne to forskellige mus af to forskellige aldre, der har fået to forskellige keto-diæter med forskellige fedtkilder.
Begge grupper viste tegn på ældning i celler, der påvirkede flere organer særligt hjertet og nyrerne.
Derfor anbefaler forskerne, at man holder fri fra diæten en gang imellem.