Forskningen slår fast: Vi kender endnu ikke bivirkningerne

Af: Ida Hansson

|

02/02/2022

Nyheder
Foto: Rich Pedroncelli/AP/Ritzau Scanpix
P-piller, spiral og andre former for prævention der indeholder hormoner kan have bivirkninger, men man mangler stadigvæk et fuldstændigt billede over hvilke.

Lige nu læser andre også

Over 380.000 danske kvinder bruger prævention, der indeholder hormoner. Og som ved al anden medicin, kan der være bivirkninger. Men på trods af den udbredte brug af hormonprævention, er billedet over de mulige bivirkninger stadig mangelfuldt. Det forklarer gruppeleder Lina Mørch fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning i en presse meddelelse.

"Nogle bivirkninger er velkendte, så som en øget risiko for depression eller migræne. Men der er stadig meget, man ikke ved. For nogle bivirkninger kan man eksempelvis endnu ikke med sikkerhed sige, at de skyldes hormonprævention, mens der formentlig er andre, som er så sjældne, at de endnu ikke er registreret," siger Lina Mørch og fortsætter:

"Derudover mangler der stadig i høj grad viden om, hvilken rolle kvindernes livsstil og biologi spiller i forhold til den enkeltes risiko for bivirkninger", 

Forskerne vil også se på data omkring sociale og økonomiske forhold, så som uddannelse og indkomst, som man ved har en betydning for sundhed og sygdom i en række andre sammenhænge.

Forskerne vil også gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt alle de kvinder, som bruger hormonprævention. Her vil de kunne få vigtig viden, som ikke fremgår af registrene. Eksempelvis om livsstil så som rygevaner, BMI og fysisk aktivitet, som måske kan bruges til at forudsige, hvem der får bivirkninger, og hvilke bivirkninger de får.

Man har nemlig allerede eksempler på, at livsstil samt biologi, så som kvindens alder, har en betydning for, hvilke bivirkninger der er størst risiko for.

"Alt i alt får vi gennem den nye undersøgelse mulighed for at belyse konsekvenserne ved hormonprævention fra rigtig mange vinkler, og for at skabe en sammenhæng med forhold, der kendetegner hver enkelt kvinde – eksempelvis deres livsstil og alder. Tilsammen giver det forhåbentlig viden, der kan hjælpe den enkelte til at træffe det bedste valg for hende", afslutter Lina Mørch.

 

Anbefalet til dig