Forsvundet: DR udsender mystisk efterlysning

11/01/2023

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
Den er forsvundet og DR mangler den meget.

Mest læste i dag

Premieren på DR's nye fredagstilbud til børn 'FredagsTamTam' betød, at man fik stiftet bekendtskab med "Karla Kylling".

I den forbindelse fik DR produceret en 1,5 meter høj 'Karla Kylling'-maskotdukke, som skulle bruges til lanceringen fredag samt flere forskellige events den kommende måned.

Men nu har seniorprojektleder i DR Salg Kenneth Holm efterlyst dukken, da den er forsvundet.

"Efterlysning! Denne pakke er forsvundet fra kælderen den 2.-3. januar. Inde i den er 'Karla Kylling', som er den nye stjerne i FredagsTamTam, og vi mangler den meget!," skriver Kenneth Holm på en efterlysningsplakat, der lige nu hænger rundt omkring i DR Byen.

Pakken, der indeholdt maskot "Karla Kylling"-maskotdukken, stod i kælderen under DR Byen i en to kubikmeter stor kasse, da den forsvandt.

Kenneth Hansen opdagede den 3. januar at dukken var forsvundet. Han har siden da været rundt i huset og lede.

Han vurderer, at maskotten har kostet omkring 50.000 kroner, hvorfor den altså ikke har været helt billig at få fremstillet. På trods af prisen mistænker han dog ikke nogen for at have stjålet den.

Han kan nemlig ikke se, hvorfor man skulle stikke af med sådan en.

"Det giver ikke mening at tage sådan en kylling, som du jo ikke kan bruge nogen steder. DRs lager er tilmed fyldt med alle mulige ting, som man kan omsætte, så jeg kan ikke se nogen grund til at stjæle lige netop den. Det ville være skørt," siger han til B.T.

Der var ikke videoovervågning, der hvor kassen stod.

Slutteligt fortæller han, at han har undersøgt, om den ved en fejl skulle være blevet hentet igen af fragtmanden, eller om en anden skulle være kommet til at tage den med ved en fejl.

Han er dog fortsat på bar bund.

Dusøren lyder lige nu på en god flaske rødvin, en ellers udsolgt Børste-bamse og en masse taknemmelighed, skriver mediet.

Anbefalet til dig