Forud for højsæsonen: Ekspert kommer med nedslående nyt

28/04/2023

Ida Hansson

Højsæsonen lurer lige om hjørnet, men nu kommer der en ikke så opløftende prognose.

Mest læste i dag

Mange vil formentlig ikke skulle tænke længe for at huske hvordan sidste sommer udspillede sig i Københavns Lufthavn. Her var flyselskabet SAS ramt af en omfattende strejke blandt dets piloter, hvilket betød få eller næsten ingen flyafgange.

Det var til stor frustration for en hel del danskere, som var fanget flere steder i verden uden at kunne komme hjem.

Konflikten fik heldigvis en ende, men lige nu truer en ny konflikt den kommende højsæson i Københavns Lufthavn.

Lige nu er der nemlig problemer mellem Naviair og dets ansatte i form af flyveledere, som der er stor mangel på.

Jacob Pedersen er aktieanalysechef og luftfartsanalytiker i Sydbank. Han vurderer, at dette års sommer kan vise sig at blive lige så kaotisk som sidste år.

- Sidste år oplevede vi, at der var en decideret strejke blandt de SAS-ansatte. Det påvirkede omkring en fjerdedel af trafikken i Københavns Lufthavn, fordi det jo kun var SAS-flyene, som stod stille. Det, vi risikerer her, er, at det påvirker alle fly, og at alle flyselskaber vil opleve store forsinkelser, fordi der er for få flyveledere til at håndtere den trafik, der er, siger Jacob Pedersen til TV 2.

Allerede i april måned har manglen på flyveledere betydet, at over 80 afgange siden fredag er blevet aflyst i Københavns Lufthavn.

Hele 589 afgange er blevet ramt af forsinkelser, hvilket har påvirket 75.000 flypassagerer.

Naviar vil gerne have de nuværende flyveledere til at tage flere ekstra vagter, men det er de ikke interesseret i uden en væsentlig lønstigning.

Konkret vil de have 40 procent mere i løn, kunne man læse tidligere på ugen.

Jacob Pedersen vurderer, at det bliver meget svært for Naviair at få skabt en reel balance mellem antal flyafgange og antallet af flyveledere på vagt.

Derfor kan den kommende sommer ende med at blive endnu værre end sidste år, lyder den dystre prognose fra luftfartsanalytikeren.

Anbefalet til dig