Rival kigger mod Tour de France: Foruroligende nyt for Jonas Vingegaard

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Pogačar har i skrivende stund et stort forspring i årets Giro d'Italia.

Lige nu læser andre også

Tadej Pogačar har i årets Giro d'Italia, som er i fuld gang i øjeblikket, næsten syv minutter ned til nummer to, som er Geraint Thomas.

Sloveneren har vundet fire etaper, og der skal gå meget galt for at han ikke sikrer sig dem samlede sejr.

Under en pressekonference på hviledagen mandag blev Pogačar spurgt ind til, om han ville fortsætte med at køre aggressivt i løbets sidste uge; og hans svar stjæler nu overskrifter.

Det er nemlig foruroligende for Jonas Vingegaard.

Pogačar antydede ifølge Cycling Weekly, at holdet kommer til at tage den med ro, og at de har råd til at køre en anelse mere konservativt:

"Lad os se, hvordan holdet har det. Vi har et stort nok forspring til, at vi kan køre mere sikkert", sagde han og fortsatte:

"Jeg tror, at vi kan spille lidt mere konservativt, men man ved aldrig. Vi sidder rigtig godt i klassementet nu med et godt forspring. Så lad os håbe, at den sidste uge bliver god for os, uden vi skal sætte for høj fart og bruge for meget energi."

Den mere defensive tilgang vidner om, at Pogačar allerede nu kigger frem mod Tour de France, hvor han skal forsøge at tage den gule trøje tilbage fra Vingegaard, som stadig ikke har meldt ud, om han deltager eller ej.

Såfremt den ydmyge Glyngøre-dreng når at blive klar, skal han møde op i topform for at kunne konkurrere med den direkte uhyggelige slovener, der har fejet al modstand til side i år.

Da Vingegaard stadig er påvirket af sit styrt, som fandt sted under Baskerlandet Rundt, ser det ud til, at danskeren står over for sin største udfordring nogensinde.

Han har kun lidt mere end en måned til at komme i topform for derefter at tage kampen op med en slovener, der er i sit livs form.

Anbefalet til dig