Fra 215 til 1200 kroner: Så meget dyrere er det blevet at parkere her

Af: Alberte B. C.

|

07/01/2025

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Så meget mere skal du betale nu

Lige nu læser andre også

Er du elbilejer i København, skal du vænne dig til væsentligt højere parkeringspriser. 

Prisen for en beboerlicens til elbiler er steget drastisk de seneste to år – fra 215 kroner i 2023 til 1200 kroner i 2025.

FDM, bilisternes organisation, kritiserer stigningen. 

Chefkonsulent Dennis Lange udtaler ifølge TV 2 Kosmopol

"Vi så hellere, at det blev billigere end dyrere. Man skal passe på ikke at gøre elbiler for dyre." 

FDM peger på alternativer som parkér-og-rejs-anlæg ved byens indfaldsveje for at reducere trængslen, fremfor blot at hæve priserne.

Ikke kun elbiler, der rammes

Det er dog ikke kun elbiler, der oplever prisstigninger. 

Timetaksterne i flere af Københavns mest centrale parkeringszoner, såsom omkring Amalienborg og Christiania, er steget med op til 76 procent. 

Her er prisen hævet fra 25 til 44 kroner i dagtimerne.

Louise Theilade fra Venstre, medlem af Borgerrepræsentationen, forklarer, at reguleringen er en del af et kompromis, som blandt andet giver mulighed for at leje 2100 private p-pladser. 

Hun tilføjer: "Det synes jeg, er fair nok, for der er jo pladsmangel i byen."

Indtægterne går til staten

Selvom kommunen opkræver højere parkeringsafgifter, går pengene ikke til kommunekassen. 

Ifølge Louise Theilade er målet at regulere trængslen, ikke at øge indtægterne.

I 2023 genererede parkering på landsplan over en milliard kroner i indtægter, hvoraf Københavns Kommune stod for to tredjedele. 

Københavns Lufthavn er også blandt de største modtagere af parkeringsindtægter.

Anbefalet til dig