Nyheder24.dk
Forside Nyheder Freddy parkerede på egen grund: Nu har han lige betalt...

Freddy parkerede på egen grund: Nu har han lige betalt 510 kroner til en p-bøde

Freddy parkerede på egen grund: Nu har han lige betalt 510 kroner til en p-bøde
Shutterstock

Selvom matrikelkortet tydeligt viste at Freddy parkede på sin egen grund gav kommunen ham en bøde

Lige nu læser andre

Kan man få en parkeringsbøde, når bilen holder på egen grund? Det spørgsmål har Freddy Pedersen fra Tønder stillet siden han modtog en bøde, mens han læssede af foran sit hus. Freddy var overbevist om, at han holdt inden for sin egen matrikel, og det bekræftede både billeder og vidner. Alligevel fik han afslag på sin klage. Det skriver JydskeVestkysten.

Tønder Kommune har stået fast på, at området er omfattet af parkeringsrestriktioner. Og nu viser en afgørelse fra Vestre Landsret, som kommunen henviser til, at det faktisk ikke er afgørende, om man holder på privat eller offentlig grund. Det afgørende er, om området har karakter af offentlig vej eller fortov – og om der er fri adgang for trafikanter.

Læs også

I Freddys tilfælde viser matrikelkortet, at hans grund strækker sig op til 1,38 meter ud mod vejen, præcis hvor han havde parkeret. Men ifølge Tønder Kommune kan selv private arealer være underlagt færdselsloven, hvis de ligner en del af det offentlige vejareal – som fx et fortov uden klar adskillelse.

Kommunens tekniske chef vurderer derfor, at bøden er givet med rette. Freddy, der nu har betalt bøden på 510 kroner for at undgå rykkergebyr, er stadig uforstående. Han mener, det er urimeligt at få en bøde for at holde på sin egen grund, og han undrer sig over, hvordan kommunen kan regulere et område, de ikke har anlagt – og uden at spørge ejeren.

Læs også

Ads by MGDK