Frederik afslører: Derfor var Mary ikke med

Nyheder
Foto: Shutterstock
Frederik var alene afsted - men det var der en god grund til.

Lige nu læser andre også

I øjeblikket kan danskerne følge kronprins Frederik, der rejser til Færøerne og Grønland i en miniserie på DR1. Her møder kronprinsen befolkningen, kulturen og naturen - mens dronningen samtidig i programmet, fortæller om de historiske og personlige bånd mellem Kongehuset, Færøerne og Grønland.   Kronprinsen er alene afsted på Færøerne, hvor hverken Mary eller børnene er med - og det er der en helt særlig grund til. Det skriver BILLED-BLADET.
Under besøget var der nemlig en færing, der undrede sig over, hvor kronprinsesse Mary mon var henne. Men i stedet for at bruge tiden på at spekulere, så spurgte han i stedet direkte, hvor hun var henne.    "Hvor er konen?," lød spørgsmålet derfor til kronprins Frederik, efter at de to havde været ude i den vilde natur sammen, for at samle plastikaffald op.   Kronprinsen kunne nemlig fortælle, at kronprinsesse Mary var blevet hjemme, da "de fire banditter" (Frederik og Marys børn, red.) havde første skoledag, mens kronprinsen var på Færøerne.    Programmet Kongehuset på Færøerne havde premiere mandag den 24. maj kl. 20.00. DR skriver på sin hjemmeside, at miniserien består af to dokumentarer, hvoraf den ene - der består af optagelserne på Færøerne - er lavet før corona-pandemien, mens optagelserne i Grønland er udskudt til næste år.

Rørt dronning Margrethe 

Også dronning Margrethe medvirker i programmet, hun fortæller fra det blå værelse på Fredensborg slot, om de historiske forhold mellem Danmark og Færøerne.    I den forbindelse er der især én hændelse, som stadig berører dronningen dybt.   

Det var faktisk formanden for de færøske Lagting, Atli Dam, der i den grad rørte dronningen.

dokumentaren fortæller hun nemlig, at han sagde noget helt særligt til hende, da hun skulle rejse hjem efter en tur til Færøerne.

"Vi havde haft en vældig god tur og havde set meget til ham også. Da vi skal rejse, så siger han til mig. ”Nu vil jeg sige, som vi siger til vore venner, der rejser ud på søen – Jesus vær med dig!” Da var jeg lige ved at gå i gulvet," fortæller dronning Margrethe fra det blå værelse og fortsætter:

"Jeg kan stadig blive helt bevæget ved, at han ville sige sådan til mig, som kom nede fra Danmark. For mig var det et håndslag fra Færøerne til Danmark, men i høj grad til mig selv personligt. Også fordi, at jeg følte, at jeg ligesom fik også fra Færøerne et ”når din tur kommer, så skal det nok gå”, og det glemmer jeg aldrig Færøerne for."

   

 

 

 

Anbefalet til dig