Frederik og Mary i gavehumør: Deler millioner ud

Nyheder
Foto: Shutterstock
Parret deler nu ud med rund hånd.

Lige nu læser andre også

På det seneste fondsbestyrelsesmøde i Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond har Kronprinsparret sammen med den øvrige bestyrelse bevilliget støtte til i alt 13 projekter.    Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelse. 

"Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond støtter humanitære, sociale, kulturelle, videnskabelige, idrætslige, uddannelse, almennyttige og almenvelgørende formål. Fonden uddeler årligt økonomisk støtte til en bred vifte af projekter, og denne fondsuddeling har haft særligt fokus på at tilgodese børn og unges trivsel og uddannelse i forbindelse med COVID-19-situationen," skriver Kongehuset.

De får penge

Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond har ved fondsbestyrelsesmødet foretaget følgende uddelinger:

Børns Vilkår
Rådgivningstilbud til unge. Ingen ung skal stå alene med psykisk mistrivsel
350.000 kr.

Danmarks Tekniske Universitet
Projekt ”Universitetet åbner dørene – viden til alle; landsdækkende sommerskole for børn, unge og deres familier”
300.000 kr.

Grønlands Nationalgalleri
Opførelse af Grønlands Nationalgalleri i Nuuk
250.000 kr.

Nationalmuseet
Projekt ”Nordlys Festival”
250.000 kr.

hART unlimited
Projekt ”17 Walls” – fokus på FN’s 17 Verdensmål i Århus. ”Gør verdensmål til hverdagsmål”
200.000 kr.

Stiftelsen Georg Stages Minde
To togter i 2021 med skoleskibet Georg Stage
200.000 kr.

Julemærkefonden
Ensomme og sårbare børns ophold på Julemærkehjem
150.000 kr.

Psykiatrifonden
Psykiatrifondens Børnegrupper. Ekstra støtte efter Covid-19 nedlukning
120.000 kr.

Børnecancerfonden
Rehabiliteringscamp for søskende til børn og unge med kræft
110.000 kr.

Arktisk Institut
Projekt ”Grønlandsregistranten – én digital indgang for grønlandsrelaterede arkiver i Danmark, Grønland og på Færøerne”
100.000 kr.

Røde Kors i Danmark
Røde Kors’ beredskab i forbindelse med corona-pandemien
100.000 kr.

Snedkernes Efterårsudstilling
Snedkernes Efterårsudstilling 2021
100.000 kr.

Johannes Larsen Museet
Udstillingen ”Færøske billeder – Samuel Joensen-Mikines”
50.000 kr.

Der blev på mødet i alt bevilliget 2.280.000 kr.

 

Anbefalet til dig