Højgravide Frida vågnede den 19. maj om morgenen ved seks tiden, og gik på toilettet. Hun bemærkede, at vandet så ud til at være gået, så hun vækkede sin kæreste, Alexander.
Mens Frida hjalp sin datter med at blive klar til skole, begyndte veerne. Til at starte med var der et kvarter imellem dem. Hun fortalte Alexander, at han godt kunne tage på arbejde, og at hun ville ringe til ham, når det var tid. Klokken tyve minutter i otte, da datteren skulle i skole, blev smerterne lidt stærkere og kom med ti minutters mellemrum.
"Min datter gik kvart i otte, og jeg lagde mig på sofaen og prøvede at tage det roligt, og afvente. Men efter lidt tid gik der pludselig fire-fem minutter mellem smerterne," fortæller hun til svenske Aftonbladet.
"Mens jeg ventede på min kæreste og hans mor, blev smerterne stærkere og tættere. Jeg gik på toilettet og bemærkede, at der var blod. Først blev jeg bange, jeg anede ikke, at det ville komme hurtigt," siger hun.
Midt under veerne låste Frida døren op for sin svigermor, så hun kunne komme ind. Så satte hun sig på toilettet igen, for ikke at bløde rundt i hele lejligheden. Stadig alene i lejligheden mærkede hun pludselig, at babyens hoved var på vej ud.
Cirka tyve minutter i blev sønnen Leonel født - i toilettet. "På en eller anden måede nåede jeg at få fat i hans arme," fortæller hun.
Uden at have tid til at reflektere over, hvad der lige skete, ringede Frida efter en ambulance med sin søn i sine arme svøbt i Fridas kjole.
Kort efter ankom Fridas svigermor for at hjælpe med Leonel, og tog telefonen for at besvare ambulancepersonalets spørgsmål.
Foto: Privat
Foto: Privat
Svigermoren var ret så chokeret, da hun ikke anede, at Frida allerede havde født, og sad med sønnen på armen.
Til sidst kom ambulancen og kæresten Alexander måtte klippe navlestrengen, inden Frida og Leonel blev taget en tur på sygehuset. Alexander begik samtidig den fejl at kigge ned i toilettet, hvor moderkagen lå.
"Min takkels sivgermor skulle rydde op i rodet derhjemme - det lignede et gerningssted," afslutter Frida.
