Frisør får bøde på 10.000 kroner for at holde åbent

01/05/2020

Kathrine Frich Lindstrøm

Foto: Shutterstock
En sjællandsk frisør har fået en bøde på 10.000 kroner for at holde åbent

Mest læste i dag

I døgnrapporten fra midt- og vestsjællandspoliti fremgår det at en frisør er blevet sigtet for overtrædelse af corona-lovgivningen. 

Holdt åben med en kunde i stolen

Politet modtog et tip om, at frisørsalonen i Jyllingecentret holdt åbent og havde kunder i forretningen. Derfor sendte de en patrulje ud som kunne konstatere, at det var rigtig nok, at forretningen havde åbent for kunder. Faktisk kom de mens en ansat var i gang med en klipning. 

Politiet konkluderesde at den eneste adgangsvej til frisørsalonen var igennem forretningscentret. Det medførte at politiet vurderede at butikken brød corona-lovgivningen. 

 

"Indehaveren – en 32-årig mand fra Rødovre – blev sigtet for overtrædelse af corona-lovgivningen og kan nu i nærmeste fremtid se frem til at modtage en bøde på 10.000 kr. som afgørelse på sagen. Personalet i frisørsalonen fik dog lov til at færdiggøre klipning af kunden, men instruereret om at aflyse fremtidige kundebesøg og i øvrigt holde salonen lukket for kunder med baggrund i den gældende lovgivning på dette tidspunkt." skriver politiet i døgnrapporten. 

Besøgte flere frisører 

Midt- og vestsjællandspoliti har været ude og føre corona-tilsyn med hele 127 butikker i deres politikreds i løbet af torsdagen. Besøgene var for at kontrollere om butikkerne fulgte de forskellige retningslinjer fra sundhedsmyndigheder og lovgivere. 

"Det generelle indtryk var glæde over at se politiet, som i øvrigt ikke fandt anledning til at tage bødeblokken frem andre steder end i Jyllinge." står der i politirapporten. 

Politipatruljer har også foretaet tilsyn flere offentlige steder, men kunne konkludere at der ikke var mange besøgende i parker og på grønne områder. Der peges på, at det skyldes det dårlige og regnfulde vejr i døgnrapporten. 

Forvirrende lovgivning

Den 17. marts fortalte Statsminister Mette Frederiksen i et pressemøde at alle storcentre skulle lukke. Senere kom det dog frem, at daligvarerbutikker og apoteker i storcentre måtte dog fortsat holde åbent. Måneden efter den 17. april fik frisører at vide, at de måtte åbne for kunder igen. 

Det kan derfor antages at den uheldige frisør, der nu er 10.000 kroner fattigere, har troet at han måtte holde åbent på lige fod med apoteker og dagligvarerbutikker, selvom den eneste adgang til forretningen gik gennem centret. 

Anbefalet til dig