Frisør vil ikke se coronapas - Vil have et kram i stedet

Nyheder
Foto: Natalia/Shutterstock.com
Nu slår frisørerne snart dørene op, mod forevisning af coronapas - men ikke i Natalias salon.

Lige nu læser andre også

Den 6. april slår de liberale erhverv igen dørene op for kunderne. Det har skabt en del pres på blandt andet hjemmesiden for tidsbestilling for coronatest - for det kræver nemlig en fremvisning af coronapas, at besøge eksempelvis frisøren. Derfor skal man kunne forevise en negativ coronatest, der ikke er mere end 72 timer gammel.

Det er dog ikke alle steder, at kunderne skal bekymre sig om denne "lille" detalje.

Hos Salon Auralilja, der ligger på Amager Strandvej i København, skal kunderne dog ikke bekymre sig om at have et coronapas klart. Indehaver Natalie Emmanuella Liilah Kofoed fortæller nemlig i et opslag på salonens Facebookside, at hun ikke vil bede danskerne om at fremvise coronapas.

I stedet vil hun opfordre til, at de giver hende et kram i stedet.

“Glæder mig til at se jer efter påske. Jeg vil aldrig bede jer vise et coronapas eller en test hos mig. ALDRIG!” understreger Natalia, der derefter kommer med den opsigtsvækkende melding:

“I stedet kan i give mig et kram. Kys kram og kærlighed, det er livets herlighed,” slutter frisøren i sit opslag op Facebook.

Hylder hendes opslag

Opslaget er i skrivende stund blevet liket knap 2.000 gange, og det har fået næsten 750 delinger.

Det vidner om, at mange danskere er vilde med Natalias initiatv.

Den mest populære kommentar til Natalias opslag er i skrivende stund skrevet af en Aleksander Laursen, der har fået 387 likes. 

Han skriver: “Jeg har lyst til at komme forbi, selvom jeg er skaldet”

En bruger ved navn Sofia skriver: “Tak for at sige fra,”

En anden foreslår, at Natalia får en skatterabat og en medalje, fordi hun sparer Danmark for testomkostninger.

Du kan læse hele Natalias opslag og de mange kommentarer her:

 

Anbefalet til dig