Frokostfavorit med pesticidrester tilbagekaldes øjeblikkeligt

30/09/2020

Christian Granhøj Skouboe

Her sprøjtes pesticider ud over sesam, det var netop disse rester i frøene, der nu får frokostfavoritten tilbagekaldt. Foto: Shutterstock
Nu tilbagekalder Fødevarestyrelsen en favorit grundet fund af pesticiderester.

Mest læste i dag

Onsdag beder Fødevarestyrelsen - på vegne af virksomheden a Lorraine Danmark A/S - noget brød, der har været solgt som bake-off i hele landet. Bake-off er de senere år steget i popularitet blandt danskerne, der hver dag køber brød, kager og snacks som bake-off. Nu er den dog glippet, da der er sluppet noget brød igennem, som indeholder for mange pesticiderester.

Det oplyser Fødevarestyrelsen onsdag i en pressemeddelelse. 

Det er sesamfrøene på brødet, der indeholde resterne. Der er blevet foretaget en risikovurdering DTU Fødevareinstituttet, som har konkluderet, at indholdet af pesticid ikke kan udelukke en sundhedsmæssig risiko. Derfor fjernes brødet nu fra butikshylderne. 

Solgt over hele landet

Brødet er solgt som bake-off i købmandsbutikker landet over. Brødet er solgt fra 21. juli 2020 til 28. august 2020 og 19.09.2020 til 24.09.2020. 

  • Flerkornsbrød  (billede)
  • Nettoindhold: 540g 
  • Solgt i butik fra d. 21. juli 2020 til d. 28. august 2020 og 19.09.2020 til 24.09.2020

Du kan se hele listen over butikker, der har solgt brødet, ved at klikke her.

Styrelsen har et klokkeklart råd til danskere, som har brødet liggende hjemme i skabet. 

"Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det," skriver Fødevarestyrelsen, inden de tilføjer: "Produktet er solgt som bake-off, så forbrugere, der stadig har brødet derhjemme, eller eventuelt har nedfrosset dele af brødet, skal være ekstra opmærksomme på dette."

Anbefalet til dig