Frokostfavorit tilbagekaldes fra Meny efter skræmmende fund

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Har du købt produktet, skal du kassere eller returnere det.

Lige nu læser andre også

Nu er endnu en favorit blevet tilbagekaldt.

En kunde, der havde været i Meny for at købe en vaskeægte frokostfavorit, gjorde et ganske chokerende fund.

Vedkommende havde købt en frikadelle fra Meny på Marsk Stigs Vej i Viborg.

Frikadellen indeholdt to glasskår, hvorfor vedkommende med det samme tog kontakt til butikken.

Det skriver Ekstra Bladet.

I kølvandet på det chokerende fund tilbagekalder butikken nu alle frikadeller, der er solgt i deres delikatesse siden 9. august.

Opslaget på Facebook, hvor frikadellerne tilbagekaldes kan ses lige her.

Jens Lund, der er købmand i butikken, udtaler til Ekstra Bladet, at der ikke har været andre kunder, der har henvendt sig.

Han forklarer yderligere, at farsen til delikatessens frikadeller bliver presset igennem en såkaldt lynhakker, hvorfor det er umuligt, at der kan komme glasskår i dem.
Med andre ord betyder det,  at glasskårene må have fundet sin vej fra kødhakkeren til panden.

“Vi lægger os fladt ned. Det er jo sket, og vi bliver bare nødt til at reagere på det. Det er en situation, som vi er rigtig kede af og rigtig trætte af”, lyder det fra Jens Lund.

Har man fået fat i en af de omtalte frikadeller skal man smide den ud eller levere den tilbage til butikken. Meny-butikken har kontaktet Fødevarestyrelsen efter episoden.

Anbefalet til dig